LEDER. Det er påfaldende, at mange afgørende beslutninger i det lokale demokrati træffes i kulisserne og praktisk talt uden offentlig indsigt eller debat, før efter kendsgerningerne er besluttet.
En læser bemærker i et frisk læserbrev, at det kniber for mange med at gå hen og stemme til kommunalvalget. En forklaring, der bør overvejes, er, om der er for mange lukkede punkter på programmet, som dybest set ikke inddrager befolkningen på nævneværdig vis. På mange måder har det lokale nærdemokrati lidt alvorlig skade af de kommunalreformer, der har forvandlet kommunerne til forretninger med milliardstore budgetter. Det er trist; idéen med et lokalt demokrati er, at borgerne får mere indflydelse på de helt nære forhold i deres lokale miljø. Men måske er vi endt med et skindemokrati?
Politikere begrunder en længere række af beslutninger på lukkede møder med nødvendighed. Det kan eksempelvis være salg af kommunale ejendomme eller udvidelse af de lokale sportsarenaer. For dem er der med andre ord tale om administrative afgørelser. Ud fra denne logik er der slet ingen grund til, at der sidder folkevalgte og træffer sådanne beslutninger. Det er jo administration.
På det seneste byrådsmøde kunne man afvikle de fleste punkter på blot en halv time. Man skyndte sig igennem dagsordenen for hurtigt at nå frem til de lukkede punkter, som handlede om de store emner og egentlige beslutninger. Undervejs nåede de få byrådsmedlemmer, der havde noget at sige, at rose forvaltningen – en fast tradition i Fredericia – mens resten blev besluttet uden nævneværdig politisk debat. End ikke en grundlæggende diskussion af fordele og ulemper fandt sted.
For i Fredericia er der tilsyneladende kun fordele ved et forslag, der er nået så langt som til byrådssalen. Det betyder nemlig, at forvaltningen allerede har præsenteret noget for politikerne, som disse for længst har accepteret.
Byrådsmøderne tjener således primært det formål at få den formelle del af lovgivningsprocessen overstået, og hvis det stod til flertallet af byrådsmedlemmerne, ville de formentlig gerne slippe for at høre på monologerne fra de respektive udvalgsformænd, der blot præsenterer allerede trufne beslutninger for offentligheden.
For i Fredericia er borgerinddragelse ikke blot uønsket; den er ligefrem forhadt.
Den siddende borgmester har ved samtlige byrådsmøder klart tilkendegivet, at han finder politisk debat under møderne overflødig og besværlig. Gentagne gange har han bedt de få politikere, der ønsker debat, om at lade det ligge med bemærkninger som: »Vi behøver ikke snakke om det nu«, »I behøver ikke ryge i totterne på hinanden«, »Det er ikke det, vi skal tale om«, eller »Det er, som det skal være« – og lignende.
Processen kan man selv vurdere ved at se optagelserne af de seneste tre byrådsmøder her på avisen. Kort sagt fremstår møderne som et aftalt skuespil for offentligheden, hvor medlemmer, der afviger fra manuskriptet, straks bliver irettesat. Man skal hurtigt videre til »de rigtige punkter«, holde øje med klokken og lignende.
Fornemmelsen af, at byrådet blot skal »skøjte« igennem dagsordenen, er så tydelig, at man ofte får tanken, om ikke medlemmerne var bedre tjent med at filme deres replikker tidligere på dagen, så de kunne komme hjem, se tv eller gå ud i haven i stedet for at sidde i byrådssalen.
Er der opstået en politisk kultur i Fredericia, hvor kritik er uønsket? Det virker sådan. Når et byrådsmedlem tager ordet, lyder det ofte næsten som en stor undskyldning. Hvis man læser dagsordenen på forhånd eller sætter sig grundigere ind i punkterne, burde der ellers være rigeligt at diskutere. Selv når emnerne har fået medieomtale længe før mødet, synes det ikke at påvirke byrådsmedlemmernes manglende interesse for debat. Det mest bemærkelsesværdige er, hvor mange medlemmer, der stort set aldrig rejser sig op for at sige noget.
I denne uge besluttede byrådet at foretage massive investeringer i byens sportsarenaer. Uden at tage stilling til, om det er godt eller skidt, er det slående ved den beslutning, at den er truffet uden nogen form for demokratisk diskussion eller offentlig omtale. Ingen læserbreve, ingen debatter og ingen nævneværdig mediedækning har præget forløbet forud for beslutningen. Kun efter vedtagelsen har man fortalt, hvor godt og rigtigt det hele er.
Faktisk kan man konkludere, at samtlige store beslutninger i Fredericia gennem usædvanligt mange årtier er truffet bag kulisserne og på lukkede møder.
Om det er muligt at ændre på disse forhold, kan virke tvivlsomt. Det tætteste Fredericia er kommet på en ny kultur, var det alternative flertal under forrige års debatforlig. Derfor bliver det spændende at se, om muligheden for nye politiske konstellationer kan vække borgernes demokratiske interesse til live igen. Om man fremover vil være villig til at sende flere punkter ud i offentlig debat, arrangere flere borgermøder eller måske endda gennemføre folkeafstemninger. Om man vil ændre samspillet mellem embedsfolk og politikere.
Det er ikke andre beslutninger, vi her efterlyser. Det handler heller ikke om bestemte politiske emner, og det er helt uden partifarve. Nej, det handler udelukkende om at sikre en demokratisk proces, der inddrager befolkningens synspunkter – uanset om emnet er gravearbejde på Nørrebrogade, støjproblemer eller sportsarenaer.