SPORT. Det går stærkt både sportsligt og økonomisk i FC Fredericia. Nu får klubben ekstra medvind fra tv-værten og komikeren Melvin Kakooza, der netop er valgt ind i bestyrelsen.

Mandag afholdt FC Fredericia generalforsamling på Monjasa Park, hvor klubben kunne præsentere flotte tal og en stor overraskelse: Den landskendte komiker og tv-vært Melvin Kakooza er valgt ind i klubbens bestyrelse. Melvin har spillet ungdomsfodbold i Fredericia og har tidligere udtalt, at han en stor passion for byen og byens fodboldhold. Ligesom han selv har spillet i farverne i serien; Sunday også.

Rekordår med overskud og succes på banen

»2024 har været et af de bedste år nogensinde for FC Fredericia. Klubben opnåede en historisk flot 4.-plads i oprykningsspillet og lå længe nummer 2 i grundspillet. At vi samtidig leverer et økonomisk overskud på 1,7 millioner kroner viser, at klubben er inde i en meget positiv udvikling.«

Sidste år viste regnskabet et underskud på 1,4 millioner kroner, men med succesfulde spillersalg og stabil drift har FC Fredericia vendt bøtten, så egenkapitalen nu ligger på 3,5 millioner kroner.

Det økonomiske resultat for året landede på et overskud på 1,7 mio. kr. mod sidste års underskud på 1,4 mio. kr. Resultatet er positivt påvirket af spillersalg i perioden.

Egenkapitalen udgør ultimo året 3,5 mio. kr. svarende til en andel på ca. 61% af balancen.

For året 2025 ventes et mindre underskud ekskl. eventuelle salg af spillere.

Samtidig skriver klubben, at FC Ungdom har fortsat den meget positive udvikling i henhold til den lagte plan.


0 0 stemmer
Bedømmelse
Følg kommentarer
Notifikation på
guest
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer