Ideen om mål i Folkeskolen forstår næstformand for Fredericia Lærerkreds, Christian Ellekrog godt. Men han mener samtidig, at målstyret undervisning ikke gør undervisningen bedre. Formerne og målene var for stramme. Det var direkte usandsynligt at gennemføre 4000 mål.
Det er direkte urealistisk at arbejde med så mange mål, derfor blev det nok aldrig en succes. Det mener Christian Ellekrog, der glæder sig over, at politikerne nu vil droppe de mange mål.
– Målstyrede undervisning var en oprigtig tro på, at det gjorde undervisningen bedre. Vi har nok aldrig troet på det som lærere, fordi det at sætte undervisningen ind i en form, så stram som den har været her med omkring 4000 mål på en skolegang. Det er usandsynlig mange mål. Med 200 skoledage på et år, giver det i alt 2000 skoledage for en elev. Det giver to mål om dagen, det er urealistisk at nå for en lærer, siger næstformanden, der glæder sig over, at man går imod en formålstyret undervisning:
– Derfor giver det meget mere mening med en formålstyret undervisning. Det er noget, vi tror på i lærerkredsen. Det har været et kæmpe arbejde at holde overblik over så mange mål på de forskellige klassetrin, også når vi skulle tage over for en anden lærer. Det gør blot, at man mister overblikket, og det har ikke været gavnligt for undervisningen eller tilrettelæggelsen heraf.
Lærernes faglighed skal tilbage i rollen som underviser, og det lægges der optil nu, hvilket glæder Christian Ellekrog.
– For mange lærere har det været et tillidsbrud, når man tænker, at man er nødt til at indføre et hav af mål for, at eleverne opnår den læring, der er brug for, der har man glemt at spørge til lærernes faglighed og den autoritet de har som lærer. Den har man pillet lidt fra dem, men det betyder ikke, at man ikke skal have ambitioner og stille mål op, men det er en mistillid til, at lærerne ikke kan organisere en undervisning, der er udviklende og fyldt med læring til eleverne.
Næstformanden mener samtidig, at lærerne har råbt op løbende, men der har politikerne ikke være lydhør overfor kritikken af de mange mål. Derfor skal det rettes op nu, og dialogen mellem parterne er god.
– Jeg synes, at vi som forening har råbt op i mange år, og man har også erkendt nu, at den målstyrede undervisning ikke duer. Man er også gået mere væk fra den. Jeg tror også, at man har brugt begrebet, at målstyret undervisning er død. Den blev heller ikke gennemført med vores gode vilje. Vi har gjort, hvad vi kunne for at råbe op, men der har også været en politisk retning, der ville noget andet. Nu er vi et sted, hvor man har en god dialog om sådan noget som målstyrede undervisning, fortæller Ellekrog.
– Mange aktører har ikke kunne se meningen med målene, men tingene skulle have en chance. Men nu er det samarbejde mellem lærere, skoleledere og forældre, der gør, at man går en anden vej. Det tager dog ind imellem noget tid at rykke noget, tilføjer han.
Han ser frem til ændringer og en fremtid med et fokus på skolen, men han vil gerne se ordene udført i virkeligheden også, så det ikke kun bliver ved snakken.
– Det er et ansvar, vi får tilbage som lærere. Det er lærerenes autoritet og faglighed, der kommer retur. Lærernes rolle bliver central i at opfylde den gode undervisning. Når man har et formål at styre efter, så forpligter det lærerene, men det er jeg sikker på, at vi er klar på. Vi kan skabe meget bedre undervisning under disse rammer, fortæller Christian Ellekrog og slutter:
Åbningstalen fra Mette Frederiksen var gratis, men optimismen er stor. der er skabt et fokus omkring mål, og nu må vi se, hvad mulighederne bliver for at lærerene kan få sin autoritet og faglighed tilbage i undervisningen. Gennem årene har der været meget retorik omkring folkeskole, hvor mange har en mening, men om der kommer handling bag, må vi se. Jeg er skeptisk, men jeg håber, at der er handling bag ordene, slutter Christian Ellekrog.
