Det blev ikke til den syvende sejr i træk for FC Fredericia, men til gengæld var der underholdning for alle pengene i anden halvleg i kampen mod Hobro, der endte 2-2. Alle mål blev scoret i anden halvleg.

Fredag aften var en afgørende aften for FC Fredericia, da de havde chancen for at sikre deres overlevelse i NordicBet Ligaen efter seks sejre i træk. En sejr ville endegyldigt sikre dette, uanset udfaldet af Fremad Amagers kamp mod Hillerød. Kampen blev spillet på Monjasa Park, hvor 977 tilskuere så spændingen udspille sig.

FC Fredericia stillede op med samme startopstilling som i seneste kamp mod Hillerød, og Frederik Carstensen var fortsat ude efter en hovedskade i træning. Kampen startede med et hjørnespark fra Mathias Kristensen i det sjette minut, hvor bolden efter lidt klumpspil endte hos Mikkel Wohlgemuth. Han skød på mål i en relativ fri position, men forsøget gik forbi målet.

I det niende minut forsøgte Hobro en kort hjørnesparkvariant, der endte hos Frederik Dietz, men hans forsøg blev nemt reddet af Valdemar Birksø. Fire minutter senere afbrød Wohlgemuth en aflevering og satte FC Fredericia op til en stor chance. Han spillede bolden videre til Nicklas Røjkjær, der dog skød over mål i en relativ fri position.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Kampen fortsatte med spændende aktioner fra begge hold. I det 32. minut forsøgte en Hobro-spiller at afværge et frispark, men ramte bolden så den nærmede sig Adrian Kappenbergers mål. I det 39. minut modtog Holvad en pasning i feltet, men kunne ikke få kontrol over bolden. Hvis han havde, ville han have haft et frit skud fra straffesparkspletten.

I det 49. minut scorede Mads Freundlich for Hobro efter en forsvarsfejl fra FC Fredericia, der ellers i den seneste tid har være garant for en defensiv uden fejl. Kort tid efter, i det 55. minut, foretog FC Fredericia to udskiftninger: Simon Bækgård og Anders Holvad blev erstattet af Valance Nambishi og Erik Nissen, hvor sidstnævnte kom ind på en uvant position i angrebet.

I det 60. minut udlignede Adam Jakobsen for FC Fredericia med et flot mål udefra feltet, og kampen stod nu 1-1. Tre minutter senere var Don Doodsen tæt på at bringe Hobro foran igen, men Birksø reddede hans forsøg.

Jesper Juelsgård forsøgte sig med et frispark i det 68. minut, men Kappenberger fik reddet forsøget. To minutter senere kom FC Fredericia foran, da en Hobro-spiller sendte bolden i eget mål efter et hjørnespark fra Mathias Kristensen, der blev rettet af.

https://fredericiashipping.dk/da/

Hobro formåede dog at udligne i det 80. minut, da Laurs Skjellerup kom i ryggen på FC Fredericias defensiv og nemt satte bolden ind bag Birksø. Hobros Don Deedson var tæt på at score i det 85. minut, men Birksø reddede flot forsøget og holdt FC Fredericia inde i kampen. I det 86. minut foretog FC Fredericia to yderligere udskiftninger: en skadet Mikkel Wohlgemuth og Nicklas Røjkjær blev erstattet af Jeppe Brinch og Andreas Lausen.

I overtiden var Hobro tæt på at score direkte på et frispark, men det skete ikke, og derfor endte kampen 2-2. Da Fremad Amager samtidig vandt 1-0 over Hillerød, har FC Fredericia endnu ikke sikret sig overlevelse i NordicBet Ligaen.

FC Fredericias næste opgave bliver den 13. maj, hvor de skal møde HB Køge på udebane.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her