FREDERICIA. Der duftede af kaffe, kage og fællesskab i Fredericia Idrætscenter, da Fredericia Håndboldklub søndag gik all in på Lyserød Søndag – Kræftens Bekæmpelses landsdækkende indsamlingsdag til støtte for brystkræftsagen. Klubben formåede ikke bare at gentage succesen fra sidste år, men mere end fordoblede indsamlingsbeløbet.
Ved FHK-baren var der pyntet i lyserødt, og spillere, forældre og frivillige havde tryllet et sandt kagebord frem. Hele 900 kager – muffins, cookies, tærter og meget mere – blev solgt med smil og godt humør. Der var kaffe, slushice, balloner og masser af liv, mens der blev spillet hjemmekampe i hallerne.
Susan Olsen fra Fredericia Håndboldklub fortæller, at stemningen ikke kunne have været bedre.
»Det var helt fantastisk. Vi var i gang fra klokken 10 til 16, og stemningen var simpelthen så hyggelig. Både familier, spillere og forældre støttede op om det – og alt gik ubeskåret til at støtte brysterne,« siger hun.
Resultatet blev intet mindre end imponerende: 18.481 kroner blev samlet ind i løbet af dagen – en markant stigning fra sidste års 8.500 kroner.
»Det er helt vildt flot. Det viser bare, hvor meget opbakning der er, når vi laver noget, der giver mening for folk. Mange købte kaffe og kage for en tier, men flere valgte at donere ekstra, og det var virkelig rørende,« fortæller hun.
Også klubbens spillere var med til at gøre dagen særlig. Efter kampene hjalp de i boden, solgte kaffe fra en hjemmelavet kaffevogn og gik rundt i hallen og på parkeringspladsen for at lokke flere gæster til.
»Det er jo hele klubbens ånd, der kommer til udtryk. Vi gør tingene sammen, og det mærkede man tydeligt. Folk mødte tidligt op, støttede, grinede og blev hængende hele dagen. Det var så fedt at se,« siger Susan Olsen.
Lyserød Søndag i FHK handler ifølge hende ikke kun om kroner og øre – men om at stå sammen for en sag, der berører mange.
»Det betyder enormt meget, at vi kan gøre noget som klub, der rækker ud over os selv. Det viser, at vi ikke bare er en håndboldklub – men et fællesskab, der tager ansvar og støtter, hvor vi kan.«
Og ja – de gør det igen.
»Da vi sluttede dagen klokken fem, var vi godt trætte, men alle kiggede på hinanden og sagde: Det her gør vi igen næste år. Og vi har allerede masser af idéer til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre,« fortæller hun.
