Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dkBusiness

Lokaler bliver ledige i Danmarksgade

Lokaler bliver ledige i Danmarksgade

Galleri 15B i Danmarksgade flytter om seks måneder, når lejekontrakten udløber. Det bekræfter Finn Roy, der sammen med Benedicte Marie Vindeløv har kæmpet for at give fredericianere mere kunst. De vil dog fortsat byde folk velkomne i deres kunsteriske rammer i Danmarksgade de kommende seks måneder.

De kunstpassionerede indehavere af galleriet, Finn og Benedicte har besluttet at lukke deres galleri i Fredericia. I stedet vil de udstille deres værker i gallerier landet over. Men de kommende seks måneder får den fuld gas i Fredericia, hvor de fortsat slår dørene op i Gothersgade 15B.

- Jeg kan godt bekræfte, at vi har opsagt vores lejekontrakt. Nu bruges tiden på at finde gallerier, der vil arbejde med Benedictes kunst. Vi må erkende, at der pt. sker for lidt i Fredericia indenfor vores område, men det er ikke et Fredericia-problem, det er noget, vi hører og ser i hele landet, fortæller Finn Roy og uddyber:

- Der er bare ikke salg i kunst i øjeblikket. Den høje rente og en række andre usikkerheder gør nok, at noget af det første man skipper er billeder.

Parret har været glade for at drive kunstforretning i Fredericia, men der har ikke været nok omsætning i projektet.

- Vi har kæmpet med vores kunstprojekt gennem tre år, uden at få løn eller andet. Det har været spændende, givende, men naturligvis også svært. Vi vil dog være i Gothersgade de kommende seks måneder, og vi glæder os til at byde folk velkomne. Vi beholder i øvrigt også de kunstnere, vi har udstillinger fra tiden ud, slutter Finn Roy.

Læs også

https://fredericiaavisen.dk/en-kreativ-oase-i-midten-af-fredericia

Skulle du have interesse for at leje de nye lokaler, så kan de ses her:

https://kraftbolig.dk/lejemaal/danmarksgade-15-st-tv-7000-fredericia/?v=a

Læs også

ADP-direktør efter dry port-aftalen: Når vi har øvet os nok herhjemme, kigger vi ud over grænsenDanmarks største logistikprojekt på Fyn blev sat i gang med en underskrift ved motorvejenOp mod 1.000 arbejdspladser i sigte, når ADP rykker over LillebæltAndel sælger Ørsted-aktier for tre milliarder