https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/

Med software fra danske WeFleet øger FDM Test & Bilsyn nu sit fokus på flådestyring og arbejdsprocesser samt skræddersyet afrapportering til B2B-kunder.

Med syn og kontrol af mere end 100.000 biler om året og tjek-ind af 34.000 leasingbiler er behovet for nem afrapportering til B2B-kunder stigende hos FDM Test & Bilsyn, Danmarks største aktør på synsmarkedet inden for defleeting.

Derfor har FDM Test & Bilsyn indgået samarbejde med danske WeFleet, som med sin softwareløsning har specialiseret sig i effektiv administration og optimering af flådestyring.

Konkret giver det FDM Test & Bilsyn langt bedre mulighed for at styre logistikken på de 22 testcentre, holde overblik over arbejdsopgaver og samle data om den enkelte bil. Det sker via QR-koder på alt fra bil til test- og tjek-ind-rapporter, som den enkelte testassistent kan scanne på sin smartphone for både at kunne følge bilen og se dens historik.

“Med den nye software får vi et flådestyringssystem, der gør det muligt både at tracke leasingbiler og se, hvor og hvor mange dage de holder hos os. Det er vigtig viden med det store antal biler, vi har holdende. På den måde kan vi ikke bare spare tid, men systemet giver os mulighed for nemt at skræddersy rapporter til vores B2B-kunder, præcis som de ønsker indholdet af gennemgangen skal være,” siger business unit director i FDM Test & Bilsyn, Helle G. Söderhamn.

Wefleets løsning bruges allerede i dag af flere aktører i branchen herunder Kvalitetsbiler, P. Christensen, Toyota Finans m.fl.

“I FDM Test & Bilsyn har vi en enorm knowhow, men vi kan ikke være best in class til alt. Derfor går vi nu sammen med B2B-branchen om at udvikle en leasingrapport, som løbende kan tilpasses markedet og vores B2B-kunders behov. Allerede nu ved opstarten kan vi give vores kunder ‘livedata’ på deres biler, så de ikke alene kan se, hvor de holder, men også hvilke fejl vi finder, så vi kan give vores kunder en konkurrencemæssig fordel på deres markeder. Det ved vi, er efterspurgt,” siger Helle G. Söderhamn.

Hos WeFleet er man glade for FDM Test & Bilsyns valg af flådestyringssystem.

“FDM Test & Bilsyn er et stærkt brand, og derfor er vi også stolte af at være valgt som leverandør af ny IT-løsning til alle FDM Test & Bilsyns testcentre og medarbejdere. Vi er ikke i tvivl om, at det vil gøre en mærkbar forskel for både FDM Test & Bilsyn og deres kunder, når det kommer til optimering af hele processen omkring infleet/defleet for både B2B- og B2C-kunder,” siger adm. direktør i WeFleet, Thomas Nuppnau.