Det politiske landskab i Middelfart er vendt på hovedet. Ulla Sørensens partiskifte fra Socialdemokratiet til Venstre ændrede natten over magtbalancen og gav oppositionen flertal. Reaktionerne blandt borgerne har været skarpe, men internt i Venstre er holdningen mere nuanceret. Her forsøger Line Thingberg (V), der er byrådsmedlem, at balancere mellem kritik, realisme og en principiel forståelse af demokratiet.
Da Middelfart AVISEN spørger hende, hvad hun tænker om partihoppet, svarer hun direkte:
»Jeg tænker, ja, det er ikke kønt, men det er jo vores grundlovssikrede ret.«
Hun mener, at rammerne for folkevalgte ikke kan bygges på tvang eller topstyring, og at retten til at forlade sit parti er en beskyttelse af selve demokratiet.
»Alternativet er værre, hvis ikke vi kan det. Hvis man sagde, at det blev forbudt, så fik vi jo først topstyring og vide, at hvis du ikke gør det, jeg siger, så ryger du ud.«
For hende er partihoppet et symptom på noget bredere end Middelfart alene.
Et politisk billede i forandring
Thingberg hæfter sig ved, at dansk politik generelt befinder sig i et omskifteligt øjeblik – nationalt såvel som kommunalt.
»Med det vi har set i de sidste par dage af landspolitik, så tænker jeg, at det er et symptom på noget,« siger hun.
Hun afviser, at Middelfart er en særundtagelse.
»Det, der er sket i Middelfart, er jo ikke værre end alle de andre steder. Der er jo mange.«
Spørgsmålet om, hvorvidt det er demokratisk forsvarligt at danne et helt nyt flertal på baggrund af ét enkelt partiskifte, besvarer hun med forsigtighed, men uden at afvise kritikken.
»Det kan da godt være, at man overordnet skulle se på det. Men jeg ved ikke, hvem der skal se på det, og hvordan man skal se på det.«
Det, hun til gengæld er klar på, er behovet for at værne om demokratiets grundstruktur.
»Vi skal passe på demokratiet, og man skal stoppe med alt det, der er skadeligt. Vi skal bare passe på vores demokrati.«
Venstres åbne dør – og den brede alliance
At Venstre uden tøven tog imod Ulla Sørensen har fået mange vælgere til at løfte øjenbrynene. Men Thingberg tager det ned på et helt lavpraktisk niveau.
»Jeg hilser da alle velkommen. Jeg har da ikke nogen holdning til, om de er gule, grønne, blå eller røde.«
For hende er den nye alliance, der strækker sig fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten, ikke et problem – men et arbejdsfællesskab, hvor Venstre også skal sætte sit præg.
»Venstres værdier er slår stadigvæk igennem. Det er jo det, vi så skal til at være i gang med at arbejde med.«
Hendes pointe er, at værdier først viser sig i praksis – ikke i overskrifter.
»Jeg tror ikke, man skal være nervøs for, om vi får det aftryk på det, som vi gerne vil have. Men det må tiden vise.«
Thingberg understreger, at Venstre i de fire år, hun har været aktiv, har ønsket et bredt samarbejde – også dengang det ikke lykkedes.
»Vi vil et bredt samarbejde. Det har vi villet i fire år. Det har vi ikke altid fået lov til, men det er jo det, vi vil.«
Vælgernes frustration: »Det har jeg ingen holdning til«
En væsentlig del af kritikken i Middelfart kommer fra vælgere, der stemte personligt på Ulla Sørensen, og som nu oplever, at deres stemme er endt i en helt anden politisk blok.
Men for Line Thingberg er det ikke noget, hun forholder sig til.
»Det har jeg ingen holdning til.«
Hun begrunder sit synspunkt med, at vælgere, der stemmer personligt, bør kende politikeren godt nok til at forstå deres grundlæggende position.
»Man stemmer på en person. Og det ved jeg jo selv hun har sagt. Hvis det havde været mig, der havde gjort det, så ville mine vælgere vide, hvad jeg stod for. Det jeg stod for i går, det står jeg for i dag.«
Det er et anderledes perspektiv end det, mange borgere giver udtryk for – men for Thingberg understreger det, at ansvar og ejerskab følger personen, ikke partiet.
Et lokaldemokrati i bevægelse
Lines svar viser et politisk miljø i Middelfart, hvor både samarbejde og konflikt flakser frem og tilbage i realtid. Hvor vælgere oplever sig snydt, mens politikere taler om grundlov, rettigheder og strukturelle udfordringer. Og hvor nye alliancer opstår hurtigere, end gamle kan nå at gå i opløsning.
Hvis den nye brede alliance lykkes, kan Middelfart ende som et eksempel på, at lokalpolitik kan fungere på tværs af traditionelle skel.
Hvis ikke, kan kommunen stå som et skoleeksempel på, hvor skrøbeligt lokaldemokratiet er, når politiske beslutninger træffes i stormvejr.
For Line Thingberg er én ting dog konstant:
At Venstre – og hun selv – arbejder for det, hun kalder »det bedste for Middelfart Kommune«.
