Lene Bach Jørler har i mange år været et synonym med Fredericias handelsliv. 1. marts satte hun sig i stolen som erhvervschef hos Kalundborgegnens Erhvervsråd.
Efter at have fået Fredericia på arbejdsmæssig afstand, har Jørler oplevet, at man som fredericianer tager ting som en håndboldklub, fodboldklub og et musicalteater for givet. Den slags er der ikke i Kalundborg, fortæller hun.
Hun er født og opvokset i Fredericia. Hun har været en del af detailudviklingen, med enkelte afhop siden 1999. Hun var med til at drive fødebyen i en retning, som hun selv kunne præge, men alligevel satte Lene Bach Jørler sig i en ny kontorstol den 1. marts 2023. Hvorfor er det helt åbentlyste spørgsmål.
– Det har mange spurgt om. Ville det ikke være sjovere at spørge om, hvorfor jeg søgte nye udfordringer, siger Jørler med et smil på læben og fortsætter:
– Fredericia er ikke gået ned ad tangenten. Min familie og barndomsvenner bor i byen. Men da jeg så på opgaven i Kalundborg, så jeg noget, jeg virkelig gerne ville. Jeg havde aldrig været i Kalundborg før, og kiggede på Danmarkskortet. Det blev mere og mere interessant, da jeg fandt ud af, hvad det er for en by. Den er look a like Fredericia, hvis man kigger på vækstraten. Når man i Fredericia har jublet over, at der kommer en virksomhed med 40 ansatte, er det slet ikke noget, man omtaler i Kalundborg. Her er det virksomheder med 1.500, der kommer.
Hendes opgave bliver at fokusere på at skabe netværk, der fremmer erhvervslivet. Der har man i eksempelvis Fredericia naturlige samlingspunkter, som man ikke har i Kalundborg, hvor der ikke er fyrtårne indenfor sport og kultur.
– Min primære opgave er at skabe en ny erhvervskultur, og lave netværk, hvor man kan mødes om meget. I Kalundborg har man ikke et EventC, FHK, FC Fredericia eller lignende. Det er ting, vi som fredericianere tager for givet. Jeg skal skabe netværk på kryds og tværs af de små og mellemstore virksomheder, tilføjer Lene Bach Jørler.
Startede på turistbureauet
Lene Bach Jørlers vej ind i udviklingen af Fredericia som handelsby startede i 1999. Hun tog skeen i den anden hånd og gik ind på turistkontoret, der på daværende tidspunkt lå overfor Landsoldaten.
– Jeg gik ind og hilste på dem, og sagde, at de havde brug for hjælp til sommeraktiviteterne. På den måde har jeg fulgt byen udover, at jeg er barnefødt i fæstningsbyen, fortæller hun.
Da man i 00’erne besluttede, at der skulle der gøres op med den tunge industri i midtbyen, så Lene Bach Jørler til. Nu kender man i dag det gamle industriområde som Kanalbyen.
– Det betyder vanvittig meget. Alle har den dybeste respekt for det Fredericia er i dag. Alle ved, hvad det handler om, så vi er virkelig kommet på landkortet. Når man tænker på, hvor mange der havde nej-hatten på, er græsset ikke altid grønenere over de to broer. Alle kommuner har hver deres udfordringer. Jeg render rundt som stolt fredericianer herovre, konstaterer hun med et smil.
Bare fordi hun nu har den daglige gang i Kalundborg, er det ikke et farvel til fæstningsbyen for Jørler.
– Nu kommer jeg og glæder mig til festlighederne uden at være bedrevidende. Fredericia er min by, uanset hvor jeg flytter hen. Det er underligt at komme hjem. Når man kører ind over bygrænsen, så føler jeg mig som det sorte får, der har forladt byen, selvom det ikke er sådan, forklarer hun.
Det hele er stadig nyt for Lene Bach Jørler, og i den forbindelse er kollegaskabet vigtigt.
– Det bedste er, at jeg taget godt imod og de er glade for at have mig ombord. Mit personale er skarpe, søde og venlige og har været her i nogle år. Det giver nogle fordele, da de har know-how, som jeg af gode grunde ikke har endnu, slutter Lene Bach Jørler.
