Valgresultatet den 18. november 2025 sendte et klart signal til de folkevalgte politikere. Fredericianerne vil have fornyelse, og de vil belønne de politikere, der vil være med til det.
I Fredericia har der i meget lang tid været en vane med, at når man besluttede noget i byrådet, så startede man nærmest med at lovprise og takke forvaltningen for deres arbejde. Eftersom, der skal være fuldstændig armslængde mellem en forvaltning og en politisk ledelse, samt, at medarbejderne på rådhusgangen har høje lønninger og ekstremt lukrative pensionsordninger, jobsikkerhed og frie arbejdsvilkår, er det fuldstændig og aldeles malplaceret:
Man skal ikke rose ledende medarbejdere, der er blevet dyrt betalt af skatteborgerne, alene fordi de passer deres arbejde. Det burde være en naturlig ting, der ikke fortjener ros og særlig anerkendelse. Den får de alene ved deres arbejdsforhold.
Husk også på, at det sender et signal til befolkningen om, at man er fedtet ind i kommunalapparatet. Men det er altså ikke det, Fredericia har stemt for.
Tværtimod har grundejere, der er blevet latterliggjort af forvaltningens “alene vide”-kurs, bedt om at få smidt dem ud på røv og albuer. Fredericianerne vil ikke mere. Af samme grund har man i den nye konstituering formuleret sætninger om “politisk ledelse”:
Den kan man med rette forvente vil komme nu, og ellers er det regulært vælgerbedrag.
Hvis det viser sig, at socialdemokraterne havde ret, når de under valgkampen igen og igen sagde, at alle jo normalt var enige om alt, så bliver det et kortvarigt systemskifte, vi får i Fredericia.
Nu er bolden spillet videre til de partier, der er gået til valg på fornyelse. Indtil videre tyder det på, at man mener det. Når det nye år begynder, skal den politiske ledelse sætte kursen. Udover, at man vil have fællessang inden byrådsmøderne, så vil AVISEN i hvert fald følge med i, om vi efter de fælles sangbestræbelser også skal se det nye byråd håne borgerne med evindelige lovprisninger af dyrt betalte embedsfolk.
Ægte fornyelse handler også om ord. At det man gør, er det samme som det, man siger. For der er ingen skam i at lovprise en kommunalt ansat, der har 25 års jubilæum eller på anden vis har udmærket sig. Men det er decideret uforskammet overfor skatteborgerne at rose dyrt betalte embedsfolk, alene fordi de gad møde op klokken 8 mandag morgen.
