Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

← fredericiaavisen.dk

Krisemøde i børne- og skoleudvalget: Fyringer sat på hold

Krisemøde i børne- og skoleudvalget: Fyringer sat på hold

Under et netop afsluttet møde i børne- og skoleudvalget i Fredericia Kommune, blev det besluttet at alle processer om afskedigelser bliver sat på pause og den mail som i går blev udsendt til medarbejdere og lærer, trækkes tilbage, fortæller Cecilie Roed Schultz (Ø) og Pernelle Jensen (V).

Ovenpå gårsdagens udmeldinger om massefyringer på folkeskolerne i Fredericia, var der i dag kaldt til krisemøde i børne- og skoleudvalget.

- Mødet er netop afsluttet, og der blev det besluttet, at den mail, der igår blev sendt ud til medarbejderne på skolerne i kommunen, trækkes tilbage og hele processen omkring afskedigelser bliver sat på pause, udtaler Cecilie Roed Schultz, næstformand i Børne- og Skoleudvalget.

Beslutningen skal i stedet behandles politisk, forvaltningen har lagt sig fladt ned.

- Det, der blev skrevet ud, indeholdt forkerte oplysninger. Det er der fuldstændig enighed om og forvaltningen lagde sig fladt ned, da vi pegede på de konkrete sætninger som er faktuelt forkerte i det udsendte. De måtte indrømme, at det er ikke sådan, det forholder sig. Der blev brugt ord som "uduelighed", da processen skulle beskrives, siger Cecilie Roed Schultz.

Hvorfor er det sket?

- Det skal forvaltningen selv have lov at forklare, fortæller Cecilie Roed Schultz afsluttende.

Pernelle Jensen, der også sidder i børne- og skoleudvalget, fortæller at der er bestilt en redegørelse.

- Vi har bestilt en redegørelse for hvordan det er sket, og hvordan man kan ansætte så mange flere lærere uden nogen fanger det, siger hun.

Venstre-politikeren forstår ikke, hvordan man kunne regne så meget forkert.

- Det viser, at vi har et problem. Vi har et problem med økonomistyring, som vi ikke er gode nok til. Der er sat et arbejde i gang med principper om hvordan man styrer, men det skal vi sætte fart på. Ingen kan leve med det. Når vi har lavet et budget, så regnede vi med, at det er retsvisende, slutter hun.

Læs også

Fem års arbejde, en investor på hånden og 24 finansierede boliger: Nu frygter de to mænd bag sportskollegiet, at et sparekatalog vælter det hele på målstregenDe unge kunstnere får byrådssalens væggePoul Rand om sparerunden: Byrådet sidder og venter på, at forvaltningen finder pengeneBent Jensen efter ny DI-måling – Fredericia har helt særlige kort på hånden