Der er noget grundlæggende galt, når en kommunal døgninstitution som Kobbelgården ender i medarbejderflugt, kritik fra Socialtilsyn Syd, fejlplacerede borgere og nu en såkaldt “redningsplan”, som betyder færre pladser for flere penge.
Det er på tide at lade ideologi vige for realistiske, menneskenære løsninger, hvor kvalitet, ansvar og valgfrihed går hånd i hånd. Ja jeg kender kun sagen fra pressen. Men?
Det bliver kaldt en forbedring. Jeg kalder det en hovsa-løsning. Et eksempel på, hvordan systemet forsøger at lappe på problemer, det selv har været med til at skabe. Socialtilsyn Syd har trukket godkendelsen tilbage og sagen afventer nu en afgørelse i Ankestyrelsen.
Kobbelgården er blevet et symbol på, hvad der sker, når kommunen både er ejer, driftsherre, tilsynsførende og krisehåndterer. Ansvarsfordelingen udviskes, det er borgerne, der betaler prisen. Det handler ikke om manglende engagement blandt medarbejderne, tværtimod. Men når en organisation er bygget oven på bureaukrati og indbyggede systemfejl, så hjælper det ikke at male væggene og skifte navneskilte.
Kommunen vil nu bruge to millioner kroner ekstra om året og have færre beboere. I en privat virksomhed ville det forslag næppe overleve et bestyrelsesmøde. Hvorfor ser vi ikke alternativer? Hvorfor inviterer man ikke private og ideelle aktører ind med nye løsninger og lader borgerne vælge selv?
Det er ikke nok at love, at ingen flyttes mod deres vilje. Ægte valgfrihed handler om, at man kan vælge til, ikke bare undgå at blive flyttet fra.
Derfor er tiden inde til at tænke i nye baner:
• Indfør fritvalgsordning, hvor borgerne selv vælger tilbud.
• Gør op med forestillingen om, at kommunen nødvendigvis skal drive komplekse sociale tilbud selv.
• Lad pengene følge borgeren ikke bygningen.
• Stil krav til kvalitet og ansvarlighed, uanset om det er en offentlig, privat eller ideel aktør.
Det kræver mod at gøre op med gamle dogmer. Men vi skylder borgerne løsninger, der virker ikke bare planer, der lyder pæne på papiret.
