KLUBBEN. Hvem er det, der sikrer, at fællesskaber blomstrer i vores byer? Hvem står trofast på boldbanerne i frostgrader, tænder for kaffemaskinen og skaber den varme, hyggelige atmosfære i foreningen? Hvem er der, når økonomien skal gå op, når de små falder, og når tingene skal fungere, selv når det er svært? Det er ildsjælene – de mennesker, der gør en forskel for os alle. Velkommen til KLUBBEN.
I den nye serie KLUBBEN sætter vi på Fredericia AVISEN fokus på de frivillige kræfter og de engagerede foreningsmennesker, der holder samfundet i gang. Det er deres historier, vi fortæller – historier om dedikation, sammenhold og betydningen af at tage ansvar for fællesskabet. Fra sportsklubbernes trænere og forældrehjælpere til kulturforeningernes kasserere og arrangører – det er dem, der gør det muligt.
Hver uge dykker vi ned i en ny klub eller forening og portrætterer de mennesker, der gør det hele værd. Vi ser på deres arbejde, deres udfordringer og deres store og små sejre. Vi fejrer dem, der ikke blot gør noget for sig selv, men for os alle.
Fredericia AVISEN afslutter året med at kåre “Årets Helt” – en hyldest til de personer, der gennem deres utrættelige indsats har gjort en særlig forskel i deres klub eller forening. Denne kåring markerer ikke kun afslutningen på serien, men også starten på en ny forståelse for, hvor vigtig den frivillige indsats er.
KLUBBEN: Mads Hansen – fodbolden, fællesskabet og frivilligheden i EGIF
I foyeren i Erritsø Idrætscenter sidder Mads Hansen. Han er manden med mange kasketter – formand for EGIF Fodbold, medlem af hovedbestyrelsen og en uundværlig del af det frivillige fundament, klubben hviler på. Når man snakker med Mads, forstår man hurtigt, at det her ikke bare er en fritidsinteresse – det er en livsstil. Og sommetider også lidt af en tidsrøver.
– Nogle gange siger jeg til min kone, at jeg lige smutter en time i klubben. Tre timer senere kommer jeg hjem, griner Mads og ryster på hovedet.
Han har været frivillig i EGIF Fodbold i over et årti, og hans engagement begyndte, da hans ældste søn startede til fodbold som seksårig. Nu er sønnen 19, og Mads’ rolle er vokset fra forældredeltagelse til organisatorisk motor i klubben.
– Det startede som noget, jeg gjorde for mine børn, men det blev hurtigt til noget, jeg gjorde for hele klubben og fællesskabet, fortæller han.
Festen og fællesskabet
Et af Mads’ store hjerteprojekter er klubbens årlige fest – en tilbagevendende begivenhed, som han sammen med en arbejdsgruppe har været med til at opbygge og fastholde.
– Vi sagde, at vi skulle give det mindst fem år og se, hvad det kunne blive til. Heldigvis har det givet lidt økonomisk overskud til afdelingerne – ikke meget, men nok til at give noget tilbage, forklarer han.
For Mads handler det ikke kun om bold og baner, men om at skabe rammer for fællesskab. Det gælder også det nye klubhus, som han er særligt stolt af.
– Det har virkelig løftet oplevelsen. Vi har fået et sted, hvor folk kan samles, få en kop kaffe, varme sig efter træning og være sammen. Det betyder noget, især i vintermånederne, siger han.
Meget har ændret sig siden Mads første gang trådte ind i EGIF som frivillig. Det handler ikke kun om bedre faciliteter, men også om en anden slags forældre, en anden tone og en ny digital tidsalder.
– I dag er det en anden måde, man kommunikerer på. Mange gemmer sig bag skærme, og tonen er blevet hårdere. For nogle er klubben nærmest blevet et pasningstilbud, og så skal vi gribe dem på en anden måde – lokke dem ind i fællesskabet, forklarer han.
Men han ser det som en del af sin opgave – at være den, der rækker ud og inviterer med. Mads’ rolle i dag er mere end bare frivillig. Han er leder. Og det ansvar tager han alvorligt. Det handler om at finde de rigtige mennesker til de rigtige opgaver og sikre, at klubben ikke bliver båret af de samme få personer hver gang.
– Vi arbejder på at skabe en ny strategi, så opgaverne bliver bedre fordelt. Jeg har selv siddet med alt for meget, men vi er i gang med at ændre det, fortæller han.
Alligevel kan han ikke lade være med at være involveret i alt fra stævneplanlægning til netværksmøder med kommunen. Og det tager tid. Nogle gange mere, end familien har lyst til at afse.
– Min kone har været syg siden sommer, så jeg har været nødt til at drosle lidt ned. Det har også været en øjenåbner. Man skal passe på ikke at sætte det vigtigste i baggrunden – familien, siger han ærligt.
Selvom det ikke længere handler om egne børn, er Mads’ motivation den samme: At gøre en forskel.
– Det er dét, der driver mig. At skabe noget, der er større end én selv. Noget, der gør en forskel i lokalsamfundet. Det kunne lige så godt være et andet sted, men det blev her, siger han.
Og forskel gør han – blandt andet gennem klubbens populære fodboldstævner, som bare vokser og vokser.
– Sidste år havde vi lidt over 400 hold med. I år er vi allerede på 459. Det er det største stævne, Stævner.dk nogensinde har haft. Det er vanvittigt, men også vildt fedt.
Mads ved godt, at han ikke kan blive ved i det tempo for evigt. Men så længe han føler, at han kan gøre en forskel – og at han har noget at give – bliver han.
– Selvfølgelig tænker jeg nogle gange, om det er tid til at stoppe. Men jeg mærker stadig energien, engagementet. Og bestyrelsen har også sagt, at de har brug for mig. Så længe det giver mening – og jeg føler, at vi rykker klubben fremad – så bliver jeg, smiler han.
Men han er også blevet bedre til at passe på sig selv.
– Jeg er begyndt at træne lidt igen. Tiden i klubben må ikke gå ud over helbredet. Det er vigtigt også at kunne være til stede derhjemme, siger han.
For Mads Hansen handler frivillighed ikke om at få noget retur – men om glæden ved at se noget vokse, man har været med til at bygge. Det er ildsjæle som ham, der holder foreningerne kørende – og som skaber fællesskab, ikke bare på banen, men i hele byen.
Har du en ildsjæl i din forening, som vi skal portrættere i KLUBBEN? Så skriv til redaktionen – vi vil gerne høre din historie.
