POLITIK. Efter ti år uden en egentlig undersøgelse af borgernes oplevelse af hjemmehjælp er der nu kommet friske tal på bordet. Ældreministeriets landsdækkende undersøgelse viser, at 81 procent af de ældre i Fredericia er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen de får. Det er en smule over landsgennemsnittet, der ligger på 80 procent. Men tallene peger også på klare udfordringer. Seks procent af borgerne er direkte utilfredse, og variationerne i tilfredsheden mellem forskellige områder er markante.
Byrådsmedlem Kirsten Hassing fra Det Konservative Folkeparti har ventet længe på netop denne viden. »Jeg kan kun være virkelig glad for, at vi endelig får noget data. Vi har brug for at høre direkte fra borgerne, både for at vide hvad der fungerer, og hvad vi kan gøre bedre. Det her er et fantastisk afsæt for at arbejde videre med hjemmeplejen,« siger hun.
Hun understreger samtidig, at undersøgelsen er udarbejdet af ministeriet og ikke kommunen selv, og at det derfor giver et uvildigt billede af borgernes oplevelse. »Det er vigtigt at sige, at det er udenom kommunen. Nu har vi et reelt billede på kommuneplan, og det kan vi bruge,« siger hun.
Selvom tilfredsheden er høj, er det ikke ensbetydende med, at alt er i orden. Undersøgelsen viser blandt andet, at kun 41 procent af de ældre i Fredericia i høj grad oplever at få besøg af de samme medarbejdere. For Hassing er det en vigtig påmindelse om, hvor der skal sættes ind. »Noget af det, borgerne efterlyser, er flere faste ansigter. Det er jo netop noget af det ældreloven lægger op til med faste teams. Vi er allerede i gang, men det her gør det helt oplagt at skrue endnu mere op for arbejdet,« siger hun.
Rapporten dokumenterer også, at tilfredsheden varierer mellem forskellige ydelser. Der er meget høj tilfredshed med den personlige pleje, hvor 85 procent er tilfredse eller meget tilfredse, men på rengøringsområdet er 16 procent utilfredse. Det er den laveste tilfredshed blandt de undersøgte områder. »Jeg skal selvfølgelig glæde mig over, at den personlige pleje ligger så højt. Men det er klart, at den praktiske hjælp og rengøringen er vi nødt til at kigge nærmere på. Der er for store variationer i oplevelsen af kvaliteten. Jeg har også hørt fra borgere, at nogen er tilfredse, men andre er det ikke. Når vi nu ser, at flere borgere får robotskivefugere, skal vi også forholde os til det. Det gode ved at få sådan en undersøgelse er, at vi har noget helt konkret at gribe fat i,« siger hun.
Et andet tilbagevendende problem i ældreplejen er sygefraværet, der er med til at skabe ustabilitet for borgerne. Ifølge undersøgelsen oplever 92 procent af de ældre i Fredericia, at hjælpen kommer som aftalt i nogen eller høj grad, men mange savner genkendelige ansigter. For Hassing hænger det sammen. »På plejehjem har vi haft succes med at nedbringe sygefraværet, og det giver både bedre arbejdsmiljø og mere tryghed for borgerne. Den vej skal vi også på hjemmeplejen. Færre sygedage og stærkere teams giver mere genkendelighed for borgerne,« siger hun.
Hun lægger vægt på, at de ansatte fortjener ros. »Vi har nogle dygtige medarbejdere, der knokler og får hverdagen til at hænge sammen. Jeg håber, de tager undersøgelsens resultat som en anerkendelse af deres indsats. Men vi skal også kigge på deres arbejdsvilkår. Hvor mange ældre besøger en hjemmehjælper på en dag. Har de tid nok til borgerne. Vi taler om normeringer i daginstitutioner og sagsstammer i familieafdelingen, men vi skal også turde tale om arbejdsvilkårene i hjemmeplejen,« siger hun.
Undersøgelsen peger også på et andet forhold der bekymrer. 28 procent af de ældre i Fredericia oplever, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvilken hjælp de kan få. Samtidig svarer hver femte, at de har lav eller ingen tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis behovet vokser. »Vi har et ansvar for at borgerne ved, hvilken hjælp de kan få, og hvorfor de får den hjælp, de gør. Det her er et af de punkter, vi skal have forbedret. Det er simpelthen ikke godt nok, at så mange føler sig utilstrækkeligt oplyst,« siger Hassing.
Samarbejdet med de pårørende er også et tema. Kun 44 procent oplever, at medarbejderne er gode til at inddrage pårørende i beslutninger om ændringer i hjælpen. For Hassing er det en balancegang. De pårørende skal informeres og involveres, men det skal ske med respekt for den ældres selvstændighed og privatliv.
Endelig er der spørgsmålet om livskvalitet. Ifølge rapporten vurderer 31 procent af de ældre i Fredericia deres livskvalitet som nogenlunde, mens 10 procent vurderer den som dårlig eller meget dårlig. Gennemsnittet ligger på 3,7 ud af 5, hvilket igen er lidt over landsgennemsnittet. For Hassing er det et signal om, at kommunen har en bredere opgave end blot at levere praktisk hjælp. »Vi har et ansvar. Det er derfor vi er der, for at skabe en oplevelse af høj kvalitet hos borgerne. Selvfølgelig er der forskel på folks ressourcer og udfordringer, men vi skal tage opgaven på os. Noget af det vi skal kigge mere på, er hvordan vi kan skabe mere tid sammen med de ældre. Det er også det ældreloven lægger op til, et paradigmeskifte hvor medarbejderne får mere tid sammen med den enkelte. Og det kan være med til at løfte livskvaliteten,« siger hun.
Alt i alt står Fredericia med et solidt resultat i den første store undersøgelse, men også med tydelige opgaver for fremtiden. Kirsten Hassing opsummerer selv situationen. »Vi er ikke i mål. Men vi har nu et klart billede af, hvor vi skal sætte ind. Og det er første skridt,« siger hun.
