POLITIK. 460 unge i Fredericia står uden job eller uddannelse. Det svarer til 8,3 procent af de 15-24-årige i kommunen, og dermed ligger Fredericia et godt stykke over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.. For Det Konservatives Kirsten Hassing Nielsen er det et tal, der gør indtryk. Hun lægger ikke fingre imellem, når hun skal beskrive situationen.
»Vi har jo ikke rykket os en dyt. Jeg har haft en holdning til det her i mange år, at vi simpelthen ikke er gode nok til det. Vi kan simpelthen ikke være tjent med, at der går så mange unge uden for uddannelse og job. Det går jo ud over den enkeltes livskvalitet, men også fremtid. Vi fejler eklatant som kommune, hvis vi ikke kan gøre det bedre.«
Mange initiativer men for lidt resultat
Hun peger på, at kommunen gennem årene har iværksat en lang række initiativer, men uden at tallene er rykket mærkbart. »Vi har igangsat så mange initiativer på det her område. Jeg er faktisk i gang med at stille spørgsmål til tallene. Hvor mange praktikpladser er blevet åbnet, og hvor mange kontakter har vi haft i forhold til at formidle job og uddannelse. Vi er jo en af de få kommuner, som har en erhvervsplan, der gør et kæmpe stykke arbejde for at skabe åbninger for unge. Alligevel ligger vi over landsgennemsnittet, og det er vi nødt til at få kigget ind i.«
Hendes konklusion er klar. »Vi skal have gået det hele efter med en tættekam. Hvad virker, og hvad virker ikke. Det, der ikke virker, skal vi skrotte. Det, der virker, skal vi satse på.«
De unge under radaren
Ifølge Hassing Nielsen er en af de store udfordringer, at kommunen ganske enkelt mister kontakten til en del af de unge. »Der er altså nogle unge, som er helt uden for systemet. De får ingen ydelse, og dermed har vi heller ikke kontakten til dem. De er sværere at nå, fordi de går under radaren. Men netop derfor skal vi være endnu bedre til det opsøgende arbejde. Vi er ikke gode nok til at tage det upfront, og det gælder generelt på jobområdet.«
Hun understreger, at ansvaret ikke alene kan placeres hos kommunen. »Det er kommunen og politikerne, men det er også civilsamfundet, der kan hjælpe. Vi har brug for dem. Især til de opsøgende indsatser. Virksomhederne vil jo gerne have de unge ind, det skal de unge også vide. Men man skal også tage imod det, man får. Hvis man bliver tilbudt et praktikforløb eller en indsats, der kan føre til uddannelse eller beskæftigelse, så skal man også være forpligtet til at tage imod det. Det skal ikke være fornemt at sige nej tak.«
En national målsætning
På landsplan har regeringen sat en klar målsætning: Andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så den lander på 3,5 procent. Kirsten Hassing Nielsen mener, at Fredericia er nødt til at være med.
»Det skal være realistisk. For 8,3 procent er alt for mange, og selv 3,5 procent er mange. Vi taler om unge mennesker, som har en fremtid foran sig. Enten i uddannelse, der fører videre, eller på arbejdsmarkedet. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Vi skal lykkes med at få flere med.«
Et fælles ansvar
Hun peger på, at ansvaret for at vende udviklingen ikke kan placeres ét sted. »Det er et fælles ansvar. Kommunen, politikerne, civilsamfundet og de unge selv. Alle parter skal på banen. Vi har brug for et langt stærkere samspil, hvis vi skal lykkes.«
Kirsten Hassing Nielsen tror på, at det kan lade sig gøre, men kun hvis man tør erkende, at der skal ryddes op i indsatsen. »Vi har gjort meget, men vi har ikke rykket os. Nu må vi se nøgternt på, hvad der virker. Og så skal vi styrke de ting, der rent faktisk hjælper de unge videre.
I en tidligere artikel har vi bragt Enhedslistens Cecilie Roed Schultz’ reaktion på AE-rapporten. Den kan du læse her
