Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Bolig

Kendt ejendom ved motorvejen i Taulov solgt for 35 millioner kroner

Kendt ejendom ved motorvejen i Taulov solgt for 35 millioner kroner

BOLIG. En af de mest synlige erhvervsejendomme i Taulov har fået ny ejer. Ejendommen er solgt for 35 millioner kroner til en stor bilforhandler, oplyser ejendomsmæglervirksomheden Nordicals. Ifølge indehaver Jon Stefansen ventes skødet at blive tinglyst inden for kort tid.

Ejendommen har i mange år været ejet af den samme virksomhed, og de fleste, der har kørt forbi på motorvejen, har lagt mærke til den.

»Det er en kendt ejendom ude i Taulov, og den ligger lækkert. Den er meget synlig, når man kommer op fra motorvejen«, siger Jon Stefansen til AVISEN.

Det er dog ikke bygningen, der har gjort handlen interessant for køberen. Det er den store grund og beliggenheden tæt på motorvejen.

»Den er solgt lige så meget på grunden. Det er en stor, fast grund, hvor man kan holde noget på. Det er mere grunden, der er trækplasteret, end selve bygningen. Man siger jo altid, at der er solgt en ejendom, men det er lige så meget grunden og beliggenheden, der er det interessante«, siger han.

Køberen skal bruge ejendommen til biler og transport. Ifølge Jon Stefansen passer det godt ind i udviklingen i området, hvor stadig flere biler bliver fragtet rundt.

»Der er generelt kommet mere logistik med biler i vores område, og det her er endnu et tegn på, at der bliver kørt rigtig mange biler rundt dagligt«, siger han.

Køberen er ifølge Jon Stefansen ikke en, der søger opmærksomhed.

»Han er en privat mand, som går lidt under radaren«, siger Jon Stefansen.

Del artiklen

Læs også

Seniorbofællesskabet ved Gasværksgrunden vokser i højdenTorbjørn Bergerud har boet i seks byer i fire lande: I Fredericia henter han for første gang sin søn i børnehavenKirstine Uhrbrand kalder Fredericia en oplevelsesby: Musikken er bare der, hvor det starterWiggers & Klement er succesvirksomhed for andet år i træk