I år markerer en betydningsfuld milepæl for RaceSyd i Fredericia. Det er 20 år siden, Keld Sørensen sammen med sine barndomsvenner åbnede det første go-kartcenter i Kolding. Denne jubilæumsfejring giver anledning til at se tilbage på en RaceSyds rejse, der er gået fra at være startet i Kolding og nu være i Fredericia.

På en almindelig torsdag formiddag før åbningstid hos RaceSyd sætter Keld Sørensen sig i mødelokalet for at reflektere over virksomhedens rejse. Med en stille energi, der afspejler både erfaring og stolthed, deler han historierne bag RaceSyds udvikling fra en lokal go-kartbane i Kolding til en velkendt destination i Fredericia.

Sørensen fortæller om de tidlige dage med fire barndomsvenner, der grundlagde go-kartcenteret i Kolding, og hvorfor det var nødvendigt at flytte til Fredericia i 2010.

– Jeg har en kompagnon med, men det er mig, der drifter det. Er det dig, der drifter det? Ja, det er det, siger Sørensen.

Spørgsmålet om, hvorfor de i sin tid åbnede i Kolding, leder os til en refleksion over de oprindelige motiver.

– Det er fordi, vi synes, der manglede den aktivitet og den forlystelse i Kolding. På det tidspunkt var der også noget i Fredericia, men vi synes, der manglede noget i Kolding. Så var vi oprindeligt fire barndomsvenner, der åbnede det i Kolding på det tidspunkt, forklarer han.

Turen gik til Fredericia

Keld med banen i baggrunden, hvor RaceSyd tillader op til ti kørende ad gangen. Foto: AVISEN

Men efter 11 år i Kolding tog Sørensen beslutningen om at flytte RaceSyd til Fredericia.

– Det var lidt en kombination af, at vores konkurrenter var lukket heroppe i 2010, og at vi gennem årene havde søgt efter andre lokaler i Kolding uden held, siger han og fortsætter:

– Vores branche er lidt speciel; vi kan ikke bare ligge hvor som helst. Vi skal ligge i et område, der er udlagt til forlystelse. Vi må ikke ligge i noget, der er industri eller logistik, og de lokaler, vi har brug for, ligger typisk i industri og logistik.

Flytningen til Fredericia blev muligt takket være de eksisterende lokaler, der tidligere havde været brugt til go-kart.

– Processen med at få lov til at være her var meget kort, og vi fik super god service fra kommunen, bemærker Sørensen.

I løbet af de to årtier, RaceSyd har været i gang, har meget ændret sig.

– Folk stiller jo, som i mange andre dele af livet, større og større krav. Teknologien er kommet ind i pas, og man skal være med på beatet overfor kunderne på mange måder. Det er et stort servicekrav, og man skal være mere fremme i skoene, siger Sørensen.

Stor og varierende kundekreds

Keld i en af de mange gokarts. Foto: AVISEN

RaceSyd huser en bred vifte af kunder, fra firmaer til polterabender.

– Grundlæggende har vi både private kunder og firmaer. Selvfølgelig har vi mange firmaer, der kommer og holder arrangementer, enten som enkeltstående events i forbindelse med en personaledag eller som en del af vores firmaturnering, fortæller Sørensen.

– Det er også mange familier, der kommer her, og der er selvfølgelig også polterabender. Det er stadigvæk meget populært, og der er rigtig mange pigepolterabender. Det er simpelthen fordi, når vi har en pigepolterabend, er der måske 60-70 procent, der ikke har prøvet at køre go-kart før. Så det er nyt for dem, tilføjer han.

Sørensen er selv passioneret omkring motorsport, men han har ikke meget tid til at køre.

– Jeg kører da lidt, men jeg har kørt mindre end 10.000 kilometer. Der er mange andre opgaver for mig herude, så jeg bruger ikke så meget tid på at køre, siger Keld Sørensen.

Hvad skal der ske i fremtiden?

Børnefødselsdage hos RaceSyd i de små børne gokarts er populære. Foto: AVISEN

Fremtiden ser lys ud for RaceSyd, med planer om nye initiativer.

– Vi har kørt i 20 år og har god drift. Vi har nogle nye tiltag indimellem, som holder os skarpe og giver kunderne nye oplevelser, siger Sørensen.

En af de kommende tiltag er Sunday Cup, en turnering hvor deltagerne kan komme med én eller to personer og joine en event.

– Vi kunne også lave herreaftener og senioraftener, tilføjer Sørensen.

RaceSyd er også kendt for at tilpasse sig forskellige behov, hvilket gør dem unikke i branchen.

– Vi er lidt mere sociale og fleksible. Man kan komme fra bare fire personer og skabe tryghed for grupper og selskaber, forklarer Sørensen.

Han understreger vigtigheden af at tilbyde en hyggelig oplevelse og tage sig tid til at tilpasse oplevelsen til dem med særlige behov eller udfordringer.

I den løbende udvikling af RaceSyd er det klart, at det ikke blot handler om at tilbyde en sjov aktivitet, men også om at skabe en inkluderende oplevelse for alle gæster. Med et skarpt fokus på kundetilfredshed og innovative tiltag ser fremtiden for RaceSyd både spændende og lovende ud.