Jeg var barn i 60’erne. Der var måske en hippie-bevægelse i gang i hovedstaden, men det var ikke noget vi fik at mærke i Vestjylland. Der var alting, som det hele tiden havde været.

Det var en hverdag, hvor det stadig var almindelig praksis, at man fik en lussing eller et klap i bagdelen, når man som barn havde været uartig. En hverdag med søndagsskole, og lange og hårde arbejdstimer i marken når man kom hjem fra skole. En hverdag, hvor der ikke var plads til megen kærlighed og omsorgsfulde berøringer. Mine forældre var ikke mere religiøse end andre familier på egnen, men der blev læst højt fra biblen om aftenen, og vi bad bordbøn inden aftensmad. En helt anden hverdag, end mine børnebørn i dag kender til – og gudskelov for det samme.

Min far passede dyrene og jorden på gården, og var ude fra solopgang til solnedgang. I de timer vi børn havde glæde af ham, var han mentalt fraværende. Min mor tog sig af alting i hjemmet, og hun var kærlig over for min far, men os børn var der ikke meget til overs for. Jeg tror at mine forældre nød at have sex, men at vi børn var ulempen der kom ud af det. 

Jeg tror egentlig at jeg var et helt ”normalt” barn. Dengang snakkede vi jo ikke om seksualitet, det eneste jeg egentlig husker i den retning var, at da jeg blev teenager blev mine forældre nervøse for, om jeg kunne finde på at komme hjem og være gravid. Men det var stort set det. Og som barn fik vi ingenting af vide. Det er derfor jeg tillader at beskrive mig selv som et normalt barn med en normal seksualitet, for jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sammenligne mig med.

Men jeg husker særligt en eftermiddag i en sommermåned. Jeg har nok været 5 år på det tidspunkt, og jeg mindes at det har været om sommeren, for vejret var dejligt varmt. Vi havde en gynge på halmloftet, hvor vi ofte legede oppe mig og mine søskende, og jeg havde taget alt mit tøj af, så jeg sad nøgen og gyngede, da min mor kom op og fandt mig.

Jeg havde aldrig set min mor på den måde. Hun forvandlede sig til en isdronning på et splitsekund. Jeg blev bedt om at kravle ned, gå på mit værelse og pakke min kuffert med noget tøj, og forsvinde fra hendes hjem. I den alder forstod jeg ikke alvoren, før jeg stille og grædende gik ud af alléen med min lille kuffert i hånden, og kiggede mig tilbage over skulderen, hvor min mor stod oppe på gårdspladsen med en streng mine trukket for hendes ansigt. Sådan et perverst barn var ikke ønsket i hendes hjem.

Hvor skulle jeg gå hen? Hvor går man hen som 5-årig? Jeg havde en faster og onkel der boede 9 km derfra, som jeg gik hjem til, og hvor jeg fik lov at blive i nogle dage, indtil min mor var klar til at tilgive mig.

Tro mig, jeg lavede aldrig det nummer igen!

Sådan en oplevelse kommer man sig aldrig over. Jeg har hadet min mor for det i alle mine voksne år. Hvordan kan nogen forælder gøre sådan mod sit barn? Hvor pokker var min far henne i denne beslutning, hvorfor kom han ikke og hentede mig? Mine forældre er døde og borte i dag, så det er spørgsmål, som jeg aldrig får svar på, men som stadig undrer mig.

Siden dengang har jeg haft et umuligt forhold til nøgenhed. Ikke andres nøgenhed, men min egen. Jeg er skilt den dag i dag, og har lige nu ingen kæreste, men da jeg var sammen med mine børns far, var vores seksualliv meget besværliggjort af, at jeg på ingen måder kunne vise mig uden tøj på. Vi prøvede i mange år at være kreative med ideer til, hvordan vi kunne komme omkring det, men vi måtte begge sande, at alting bliver sværere og mindre legende, når kroppen skal pakkes ind eller lyset være slukket. Min eksmand var ellers meget forstående og kærlig, og jeg har ikke den opfattelse, at det var grunden til vores skilsmisse. Vi havde også andre udfordringer. Men i alle livets aspekter har det været en hæmsko for mig. Jeg har heller aldrig dyrket fritidsinteresser, for tænk sig hvis jeg skulle bade med andre kvinder. Selv i dag kan jeg ikke tage mit barnebarn med i svømmehallen, for jeg kan ikke mestre omklædningssituationen, og et liv med dating har jeg (næsten) opgivet.

Når man har nået min alder, så er det for sent at begynde at ændre på, hvordan man lever sit liv, men jeg glæder mig næsten dagligt over, hvordan det er lykkedes mig, IKKE at give mine hæmninger videre til mine egne børn og børnebørn. Men det er beslutning jeg har været bevidst om 365 dage om året i de 18 år jeg havde dem hjemmeboende. De har fået tonsvis af kys og kram, og mine egne børn fik i deres barndom lov at rende i haven splitterravende nøgne mens de badede i badebassin. Jeg har aldrig talt min krop ned foran dem, og jeg har forsøgt at vise så meget hud som muligt, i alle de situationer, hvor det var mig muligt. Også selvom det føltes forfærdeligt.  Jeg har brudt den sociale arv, og det er jeg stolt af.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer