Jens og Sara vil give Fredericia nye stemmer

POLITIK. Det er en eftermiddag i Fredericia, midt mellem hverdagens myldretid og aftenens ro. På gaden udenfor Føtex-butikken, hvor Jens Schou bruger de fleste af sine sabbatårstimer, pakker folk mælk, rugbrød og ugens tilbud i deres stofposer. På Fredericia Gymnasium, få kilometer derfra, er de fleste klasseværelser allerede stille. Men oppe på anden sal hænger enkelte 2.g’ere stadig over en matematikaflevering. Det er her, Sara Saleme har brugt størstedelen af dagen, inden hun om lidt trækker mod centrum.

På overfladen virker Jens og Sara som ganske almindelige unge mennesker i en mellemstor dansk provinsby, men kradser man lidt i overfladen, dukker der andet frem. Noget konservativt, noget politisk og ikke mindst noget lokalt. For ifølge de to kandidater selv har politikken i Fredericia på det seneste slået store revner. Nu skal noget nyt ske, mener de. Men inden vi når til politikken, begynder det først og fremmest med en erkendelse fra Jens:

»Nu har jeg bare ramt et punkt, hvor jeg ikke længere kan blive ved med at ytre mine holdninger uden selv at begynde at gøre noget ved det. Fordi hvis jeg kan kritisere andre, så må jeg jo selv kunne have et modsvar på noget, jeg synes kunne være bedre.«

Og sådan er det måske altid med politik. Man begynder med en erkendelse af, at man ikke længere blot kan se på fra sidelinjen, og at næste skridt fører direkte mod rådhuset.

Fredericia set med konservative øjne

Hvis man spørger Jens Schou, hvem han er uden for politikken, er svaret først helt enkelt. Han er 19 år, fylder 20 til september, arbejder i Føtex i midtbyen og bruger fritiden sammen med familien. Han dyrker sport og gør det, mange unge i en by som Fredericia gør, når de står med sabbatåret mellem hænderne: forsøger at finde ud af, hvor de egentlig hører hjemme, og hvad der er næste skridt.

Men når han først begynder at tale, kan han ikke skjule, at han er politisk. Måske er det derfor, han efter en ganske kort pause kalder sig selv »ærkekonservativ«. For Jens er ikke blot konservativ, han lever det og mener det alvorligt, og hans valg af Det Konservative Folkeparti handler derfor ikke bare om politik som karrierevej, men om et værdisæt, som han er vokset op med.

»Det ærlige svar er jo, at jeg er konservativ. Jeg er ærkekonservativ. Det har jeg altid været. Jeg tror på de værdier, som partiet altid siger, snakker om, ytrer sig. Og jeg tror på, at for at være konservativ, så er man nogle gange nødt til at tænke en ekstra gang over, hvad er det egentlig, jeg er ved at sige nu, og det synes jeg, det er en fantastisk måde at formidle sig selv på, at man har behov for lige at tænke over, kan jeg stå inde for det, der foregår lige nu.«

Jens står ikke alene med den oplevelse af, at konservative værdier er noget, der sidder dybt i kroppen. Sara Saleme, 17 år og elev i 2.g på Fredericia Gymnasium, beskriver præcis samme følelse, når hun forklarer, hvorfor hun også valgte at engagere sig i Det Konservative Folkeparti. For hende har konservatismen været med hele vejen fra barndommen.

»Jeg kommer fra en meget konservativ familie, og derfor har jeg naturligvis også valgt Det Konservative Folkeparti, fordi jeg elsker de konservative værdier. Jeg er super konservativ og ser mig selv som et meget traditionelt menneske, så det har bare været det naturlige for mig,« fortæller hun.

For de to unge konservative stemmer handler politik altså ikke bare om et partiprogram, men om en identitet, der går helt tilbage til hjemmets fire vægge og opdragelsen ved middagsbordet.

Men det er ikke alene af den grund, at de nu stiller op til kommunalvalget. For konservatisme kan hurtigt blive reduceret til blot en værdidebat, hvis ikke den følges op af handling. Både Jens og Sara ønsker netop handling, og når snakken falder på, hvad dét konkret betyder, fremhæver Jens hurtigt Mona Juuls mantra om »mindre snak, mere handling« som en rettesnor for sit eget politiske arbejde.

For de to unge konservative kandidater handler det nu om at omsætte værdierne fra middagsbordet til konkret politik i Fredericia, og ikke mindst at vise, at unge mennesker kan føre ord til handling.

– Jeg har valgt at gå ind i lokalpolitik, fordi jeg gerne vil ændre noget i Fredericia. Hvis man er uenig med noget, så skal man også kunne turde stå til ansvar for det. Altså man skal kunne turde handle. Jeg vil gerne forandre Fredericia med min stemme og mit unge perspektiv, konstaterer Sara.

»Vi skal ikke gætte, vi skal spørge de unge«

Når de to kandidater taler om, hvorfor Fredericias lokalpolitik har brug for flere unge, handler det om, at deres generation helt konkret savnes, når beslutninger bliver taget. Ifølge kandidaterne selv er unge ganske enkelt bedst til at formulere deres egen virkelighed, og derfor bør de også være en naturlig del af Fredericias demokratiske samtale.

Jens Schou oplever ofte, at de unge overses i de politiske beslutninger – ikke af ond vilje, men simpelthen fordi perspektivet mangler ved bordet.

»Der er selvfølgelig nogen, der mener, at politik kun er for de garvede mennesker, der har været igennem det i mange år. Men det er jo ikke rigtigt, fordi rigtig mange af de beslutninger, vi tager, især lokalpolitisk, påvirker de unge mennesker. Hvis ikke vi spørger de unge mennesker til råds, får vi aldrig nogensinde noget svar på, hvad det egentlig er, de vil have, og så sidder vi og gætter på, hvad de ønsker,« pointerer han.

Sara supplerer senere Jens og peger på sine egne erfaringer fra Fredericias skoler, hvor minderne om frikvartererne og de støjende gange endnu står klart. Netop dét perspektiv giver hende, mener hun selv, en særlig troværdighed, når hun skal forklare, hvordan det opleves at være ung i skolegården.

»Jeg ved jo, hvordan det er at være ung i Fredericia, og derfor kommer jeg med et helt nyt perspektiv på det. Der er behov for en, der ved, hvordan folkeskolen fungerer indefra. Hvordan børnene har det, hvordan det er at være ung og gå i folkeskole. Altså, hvordan det er fra et elevs perspektiv.«

For Jens handler det også om at sikre, at politik ikke kun bliver noget, der tales om i lukkede lokaler, men noget, der faktisk opleves. Han vil insistere på dialogen med de unge selv, simpelthen fordi han stadig befinder sig tæt nok på deres hverdag til at forstå dem uden oversættelse.

»Jeg kan relatere direkte til det her. Jeg kan faktisk sætte mig ned og snakke med de unge mennesker, der oplever det lige nu, og faktisk forstå, hvad det egentlig er, de snakker om. Fordi jeg har selv været igennem det. Derfor kommer jeg til, for det første, at holde alt, hvad jeg lover, men også til at sætte mig ned og tale med unge mennesker om, hvad det egentlig er, de føler, de har behov for.«

På den måde ser begge kandidater deres alder som en helt konkret styrke, snarere end en svaghed, når Fredericia fremover skal træffe beslutninger, der direkte påvirker byens unge.

Sara og Jens ønsker et borgerligt skifte

Men Jens Schou og Sara Saleme stiller ikke kun op for at bringe de unge med til mødebordet. De ønsker også at skabe en mere overordnet forandring i Fredericia, en by som de begge holder af, men som de mener trænger til at bevæge sig i en mere konservativ retning.

Når Jens beskriver sin by, gør han det med respekt, men også med en bekymring, der ikke er til at tage fejl af. Fredericia har været styret af røde partier længe, siger han, og selvom beslutningerne kan virke fjerne, når man blot betragter rådhuset udefra, er det ifølge ham tydeligt i hverdagen, at byen trænger til nye idéer og den mere konservativ kurs.

»Jeg føler på mange måder nogle gange, at det er tydeligt at mærke, at byen har været præget af et rødt styre i mange år. Og jeg føler, at vi lige nu godt kan mærke, at vi har en rød borgmester. Det var nærmest et mirakel, at man kunne få lavet det nuværende budget uden om det røde styre,« siger han.

Han fremhæver især folkeskolerne som et område, hvor kommunens politik længe har været på retræte, og hvor det røde styre efter hans mening har forsømt at lytte til de faktiske behov hos byens unge.

»Hvis vi generelt kigger på de statistikker, karakterer og trivselsmålinger, vi lige nu leverer i Fredericia, så kan man jo se, at der er et eller andet sted, hvor det er gået galt blandt de unge mennesker, især blandt de folkeskoler, vi har i Fredericia. Jeg ved måske på nogle punkter, hvor det er gået galt henne, fordi jeg selv har været igennem det system. Jeg har tilbragt hele min folkeskoletid i Fredericia. Hvor er det, vi svigter? Hvad er det, vi skal begynde at gøre bedre?«

Sara nikker omme bagved. For hende handler det konservative perspektiv også om at skabe tryghed, stabilitet og om at sikre, at Fredericias institutioner ikke bare holder sammen, men også udvikler sig i en retning, hvor unge føler sig hørt og trygge. Det er en hverdag, hun håber, et konservativt skifte vil føre med sig.

»Jeg vil helst kæmpe for sikkerhed og børn og unges trivsel. Der er nogle områder, hvor der virkelig mangler en konservativ stemme i Fredericia. Især i de danske folkeskoler,« understreger hun.

Unge kandidater vil mærke forandringen i hverdagen

Når man spørger Jens Schou og Sara Saleme, hvad de drømmer om at se tilbage på om fem år, hvis de efter kommunalvalget får lov at træde ind i byrådssalen på Fredericia Rådhus, er svaret egentlig ganske enkelt. De ønsker begge at kunne pege på konkrete forandringer, ting man kan se, mærke og opleve i byen. Det handler ikke kun om beslutninger på et stykke papir, men om forandringer, der går helt ind i skolegårdene, hjemmene og gaderne i Fredericia.

»Det vigtigste for mig er selvfølgelig, at den politik og de ting, jeg tror på, faktisk bliver en realitet. At vi kan få nogle af de ting, jeg går og arbejder med, implementeret over tid. Jeg vil virkelig ønske, at man kan se et aftryk fra mig i det Fredericia, som vi nu skal skabe sammen,« siger Jens.

For Sara handler det især om en konkret forbedring i Fredericias folkeskoler. Om at kunne mærke, at børn og unge trives bedre, og at hendes egen generation oplever byen som mere tryg, når hun en dag kigger tilbage på sit politiske arbejde.

»Mit største ønske er selvfølgelig, at de fredericianske unge og børn får det lidt bedre med at gå i skole, og at deres trivsel bliver gevaldigt bedre. Det er mit allerstørste ønske,« siger Sara uden tøven.

Men for begge kandidater handler det også om at vise, at unge faktisk interesserer sig for politik – måske endda mere, end man tror. Jens understreger, at det er en misforståelse, hvis man tror, unge ikke bekymrer sig om, hvad der foregår lokalt:

»Jeg kender mange mennesker, mig selv inklusiv selvfølgelig, som går rigtig meget op i lokalpolitik. Det er den form for politik, vi har lettest ved selv at påvirke, og det er der, hvor vi lettest selv kan gøre noget. Lokalpolitik påvirker os enormt meget. Det påvirker vores børn, vores ældre, hele vores trivselssektor. Selvfølgelig er der mange, der går op i det. Der er måske nogen, der ikke går op i det eller ikke ser det store billede, men på en eller anden måde går de alligevel op i, hvordan det ender med at påvirke dem. For lokalpolitik rører alle mennesker, der bor i det område. Det er lige meget, hvor gammel du er, hvor ung du er, om du er mand, kvinde, arbejder eller arbejdsløs. Det vil altid påvirke dig, hvordan politikken lokalt ser ud.«