På baggrund af interviewet om iværksætteri med Chefkonsulent Stephen Bihl fra Business Fredericia forleden fik AVISEN d. 11. juli 2024 besøg på STATIONEN af Kirsten Hassing Nielsen, Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Det blev til et spændende interview med Kirsten Hassing Nielsen og Det Konservative Folkepartis syn på iværksætteriet netop nu.

Iværksætteri har altid optaget Kirsten Hassing Nielsen meget. Hun er interesseret i, hvad vi gør for iværksætterne i Fredericia og nysgerrig på at gøre mere for dem, blandt andet gennem udvikling af Kulturkasernen. Kirsten hilser derfor de tiltag, som Stephen Bihl fra Business Fredericia taler om i det tidligere interview, meget velkomne.

Fremadrettet skal vi stadig kunne tiltrække nye iværksættere og tilbyde dem den sparring, som de får i dag. Derudover mener Kirsten Hassing Nielsen, at der skal gøres mere for at inddrage iværksætterne i det lokale politiske arbejde. Det skal sættes på den politiske dagsorden for at finde ud af, hvordan vi kan bruge iværksætternes løsninger og tilbud. Iværksætterne skal indtænkes på lige fod med de store og små og mellemstore virksomheder (SMV’erne).

Kirsten Hassing Nielsen vurderer, at der – i dialog med Business Fredericia – for det første er behov for at få et overblik over iværksætterne og deres tilbud inden for forskellige brancher, fx inden for den grønne omstilling, velfærdsområdet, kunstig intelligens m.m. Kirsten Hassing Nielsen efterlyser også mere synlighed omkring iværksætteri og miljøet omkring det.

Se og lyt til hele tv-interviewet med Kirsten Hassing Nielsen nedenfor:

Se også Tv-interviewet fra d. 9. juli 2024 med Stephen Bihl, Business Fredericia med titlen “Færre men bedre rustede iværksættere i dag“.