Elever med handicap på gymnasiale uddannelser føler sig uretfærdigt behandlet, da de ikke nødvendigvis har adgang til de samme handicaptillæg, som er tilgængeligt for elever på erhvervs- og videregående uddannelser. 19-årige Luna håber at kunne råbe nogen op med hendes borgerforslag.
Det betyder, at de er tvunget til at have et fritidsjob efter skole, selvom deres handicap gør det svært at gennemføre en uddannelse og være aktiv i skolen.
En af disse elever er 19-årige Luna Sørensen, som går i på HTX i Fredericia. Hun har en voldsom hørenedsættelse, som gør det ekstra vanskeligt for hende at følge med i timen og kommunikere med sine klassekammerater. Hun fungerer fint sammen med få mennesker, men med mange mennesker bliver det svært. Louise bliver hurtigere træt end andre elever og er ofte helt færdig, når hun kommer hjem fra skole.
– Lyden er kunstig på begge af mine ører, sådan er det med CI (cochlear implantat), derfor bruger jeg meget mere energi på at lytte efter, hvad der bliver sagt, når andre taler så er det kun 2 ud af 3 ord der når mig, resten må jeg selv fylde ind og det kræver derfor helt utrolig meget at kunne følge med i skolen, så hårdt at når jeg endelig kommer hjem, så er jeg faktisk klar til at gå i seng, fortæller Luna.
Da Luna søgte om SU, så hun handicaptillægget som en mulighed for at kunne klare sig økonomisk, da hun ikke kan have et studiejob på grund af sit handicap. Men hun fandt ud af, at handicaptillægget kun er tilgængeligt for elever på erhvervs- og videregående uddannelser.
– Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke er SU-handicaptillæg på de gymnasiale ungdomsuddannelser, elever med handicap på tværs af uddannelser vil jo opleve de samme problemer. Unge med et handicap på gymnasiale uddannelser vil komme i klemme, når de ikke kan få det her handicaptillæg til SU’en. Mange af dem, inklusiv mig, kan ganske enkelt ikke have et arbejde ved siden af skolen, siger Luna.
Det sociale liv er utroligt svært
Der skal ikke være særlig mange med i samtalen før det bliver tæt på umuligt for Luna at følge med, hun beror sig nemlig både på hendes implantater, men samtidig mundaflæser hun også.
– Når folk snakker i munden på hinanden, kan jeg faktisk ikke følge med og er der mere end fire personer giver jeg ofte helt op, når det bare er mig og en anden i en samtale så er det nogenlunde nemt, er der to andre så skal jeg skynde mig at flytte fokus mellem dem, der snakker for at følge med, men det er stadig nogenlunde muligt, men begynder der at være flere så kan jeg faktisk ikke følge samtalen.
Økonomien er stram og Luna har ikke mulighed for at tage et fritidsjob på grund af sit handicap, hun bliver hurtigere træt end andre mennesker. Tidligere har hun haft et fritidsjob, men efter to måneder måtte hun stoppe på grund af udmattelse.
Det er svært at få økonomien til at hænge sammen
Manglen på handicaptillæg har også en indvirkning på Lunas aktivitet i skolen og på hendes parforhold. Selvom hun bor sammen med sin kæreste og klarer sig godt, så er hun bekymret for, hvad der vil ske, hvis de går fra hinanden.
– Det vil være et stort dilemma, for jeg kan ikke få råd til at bo i en lejlighed alene og samtidig passe min uddannelse. Det vil være en udfordring at klare mig økonomisk og samtidig passe min skole, når jeg ikke har mulighed for at tage et fritidsjob på grund af mit handicap. En mulig løsning kunne være at øge SU-satsen for udeboende eller at udvide SU-handicaptillægget til at omfatte alle typer uddannelser, siger Luna.
– Ellers skal jeg så over på den anden side af vejen og indskrive mig på elektrikeruddannelsen, hvor jeg faktisk har gået tidligere, der kan jeg godt få tillæg, men alle de larmende maskiner og støj der er på en erhversuddannelse, går ikke hånd i hånd med mit CI, så altså hvad er meningen – det hænger ikke sammen, skal jeg så helt stoppe på min uddannelse, fortsætter hun, opgivende.
Lige nu ruller der hver måned 4.769 kr. ind på kontoen, når alt er betalt og Luna har lagt de 425 kr. til side som hun altid gør, så er der 12,5 kr. tilbage at snolde for.
– Der er ikke brug for en masse penge, lige nu har jeg råd til mad, forsikring og kan endda lægge lidt til side, men det er kun fordi vi er to, og så selvfølgelig fordi jeg aldrig rigtig har nogen penge at bruge på noget sjovt. Det er ikke rart at leve med usikkerheden, desuden er jeg 19 år, det ville være fedt at kunne bruge bare lidt penge engang i mellem, siger hun.
Uden chance for handicap tillægget, er det altså ikke alle som er lige i uddannelsessystemet. Luna kan ikke passe et fritidarbejde, hvis hun samtidig gerne vil følge med i skolen. Var hun blevet på elektrikeruddannelsen, med de støjende maskiner, så havde hun haft muligheden for at leve på samme måde som hendes jævnaldrende, en mulighed hun lige nu ikke har.
Hun håber på, at hun med hendes borgerforslag kan skabe fokus på problemet og give alle unge med handicap lige muligheder for at få en uddannelse. Det er en vigtig sag, som både regeringen og uddannelsesinstitutionerne bør overveje nøje.
Støt op om forslaget fra Luna, ved at klikke her.
