Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Det var Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard, der havde fredagens tidlige pressebriefing. Han kunne berette om et døgn, hvor der har været en del indbrud i Fredericia.

Indbrud i virksomhed

En virksomhed på Kolding Landevej har haft indbrud mellem onsdag klokken 18:00 og torsdag klokken 07:00. Der er blevet afmonteret en låge ved siden af en produktionshal, og der er blevet stjålet elværk af mærket Berner.

Indbrud på byggeplads

På en byggeplads har der været indbrud mellem torsdag klokken 15:30 og fredag klokken 07:00. Man er kommet ind via en presenning på taget, og der er stjålet elværktøj. På samme byggeplads er en container blevet opbrudt, men der er ikke stjålet noget fra den.

Indbrud i villaer

Mellem torsdag klokken 16:00 – 19:00 har der været indbrud i en villa på Vibevej. Man har opbrudt en terassedør, men der er ikke stjålet noget.

Torsdag har der været endnu et indbrud i en villa. Det er sket på Kobbelgårdsvej, hvor man er kommet ind igennem en havedør og har stjålet parfumer.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://www.facebook.com/blikfangoptikfredericia/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her