Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dkKrimi

Indbrudsforsøg på Anders Billes Vej afværget af låst terrassedør

Indbrudsforsøg på Anders Billes Vej afværget af låst terrassedør

En villa på Anders Billes Vej i Fredericia blev natten til den 20. juni mål for et indbrudsforsøg. Gerningspersonen forsøgte at bryde ind omkring kl. 04.00, men planen mislykkedes, da en låst terrassedør kom i vejen.

- Et vinduesparti i terrassedøren blev knust under forsøget, men gerningspersonen lykkedes ikke i at trænge ind i boligen. Terrassedøren var nemlig sikret med nøgle indefra, hvilket forhindrede yderligere adgang til huset, fortæller, Politikommissær, Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi.

Husejeren, en 45-årig kvinde, opdagede indbrudsforsøget. Der er dog ikke umiddelbart nogen spor for politiet at gå efter.

Politiet opfordrer borgere, der måtte have set mistænkelig adfærd i området omkring det angivne tidspunkt, til at kontakte dem med informationer.

Del artiklen

Læs også

Falsk 500-kroneseddel brugt på apotekCykelstativ med plads til tre cykler stjålet fra garagePolitiet anholdt kvinde for at få ro på gadenTogfører slået i hovedet med en øldåse