OPINION. Det gode ved madchecken er, at regeringen har forstået egen uformåenhed, når en større befolkningsgruppe i et velfærdssamfund er i en økonomisk situation, således at de i første omgang skal købe mad på udsmidningstilbud, gå til gratis madudlevering og i sidste instans måske tvinges til ureglementeret at berige sig, hvorved barnet eller børnene kan få noget at spise.
På den ene side ”praler” finansministeren af, at Danmarks økonomiske situation er fantastisk, og på den anden side er der hjemløse og børn, der ikke kan deltage i noget udenfor hjemmet eller endnu værre, sulter! Madchecken tjener som formål flere ting. Den letter situationen for nogen få af de værditrængende. Den letter lidt på regeringens dårlige samvittighed. Den giver måske nogle stemmer ved et kommende valg. Og formentlig bruges mange af pengene forholdsvis hurtigt, hvorved rigtig mange forretningsdrivende mærken en øget omsætning.
Nu viser praksis i et liberalt kapitalistisk samfund, at prisstigningerne altid kommer i god tid før lønstigningerne, hvilket selvfølgelig er til de handlendes fordel. Vi så det i middelsvær grad i relation til elforsyningsvirksomheder, der anvendte dårlige undskyldninger for prisstigninger. Råvarepriserne steg et par procent og prisen i forretningen steg 10-20 procent. Sådanne forløb fortæller, at liberalismen ikke har styr på
priserne, og kapitalismen kærer sig ikke om andet end penge i kassen. Der skal lovgivning til, hvis ikke de fattigste skal betale gildet i form af madmangel og boligløshed.
Madchecken er således ikke kun en skattelettelse for nogen, men det er et økonomisk løft til supermarkeder og andre handlende.
Opfordringen er derfor, at lovgivningen indrettes således, at sociale overførselsindkomster og lavt lønninger stiger før eller samtidig med prisstigningerne.
Få premium
Kommentar