Jeg, Poul Rand, ser infrastruktur som en politisk kerneopgave. Fredericia er i dag et skoleeksempel på, hvordan dårlig planlægning og forsømt vedligehold gør trafikken til et mareridt – og tilliden tynd. Lad os komme tilbage på sporet med plan, prioritering og respekt for dem, der faktisk bruger byen hver dag.
Det er ikke bare et par huller i vejen – det er hul i hovedet når, borgmesteren siger, han altid kan finde en gratis p-plads, og Cecilie fra Enhedslisten finder rundt på cykel og i bus. Fint for dem. Men det hjælper ikke børnefamilien med varer i bagagerummet, den ældre med dårlige ben eller butikken, der lever af kunder, som kan komme tæt på. Fredericia er gået fra asfalt til labyrint, hvor vejarbejder, ensretninger og midlertidige “prøvehandlinger” har gjort daglig transport til et lotteri.
Når Nørrebrogade lukkes i etaper, kryds bearbejdes om natten og cykelstier først får belægning uger senere, er det ikke bare drift – det er et symptom: manglende helhedsplan og manglende vedligehold, der koster borgere tid, handlen omsætning og turister tålmodighed. Man kan ikke skabe en levende midtby med døde veje. Det giver huller i tilliden.
Resultatet er en by, hvor GPS’er giver op og gæster kører til nabobyer. Vi er endt i en planlægningsstil, hvor midlertidigt bliver permanent, og hvor information kommer for sent til at gøre gavn. Det er ikke moderne byudvikling; det er lappeløsninger i serieproduktion.
Når pladser forsvinder tæt på butikker, rammer det de gangbesværede og lokale erhverv først. “Gå ti meter ekstra” er ikke en løsning for alle. En by bliver ikke mere attraktiv, fordi folk ikke kan finde ind—eller ud.
Fredericia står ved en skillevej: Enten prioriterer vi planlagt drift og vedligehold – eller også accepterer vi, at midtbyen tømmes for liv, mens udgifterne vokser. Det er dyrere at udbedre forsømt infrastruktur senere end at vedligeholde rettidigt i dag. Det ved enhver bygningsejer. Kommunen burde vide det bedre end nogen.
Poul Rand, byrådskandidat for Liberal Alliance
