Avisen

fredericiaavisen.dk › Sport

Heindahl misser bronzekamp med skade

Heindahl misser bronzekamp med skade

VM-semifinalen sluttede brat for stregspilleren Kathrine Heindahl, der i anden halvlegs indledning kom slemt til skade og måtte bæres fra banen. Efterfølgende undersøgelser viser, at Heindahl har pådraget sig en skade på det inderste ledbånd i højre knæ.

En skade, der vurderes til at kræve operation, og som formentlig vil holde hende ude i de næste 3-4 måneder. Og selvom skaden nu koster Heindahl videre deltagelse ved VM, er skadens omfang heldigvis ikke så slemt, som først frygtet, lyder det fra landstræneren:

”Vi er først og fremmest rigtig kede af det over Heindahls skade, men samtidig er vi også lettede over omfanget. Når en spiller går i gulvet og tager sig til knæet, frygter man altid det værste, og selvom vi græder med Kathrine og hellerede ville have været foruden den her skade, er det trods alt godt nyt, at skadens omfang ikke er så slemt, som vi først frygtede.”

Kathrine Heindahl sætter også selv lidt ord på situationen:

- Jeg er selvfølgelig ked af situationen lige nu. At spille VM på hjemmebane har været en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse, og jeg har nydt hvert eneste minut, så selvfølgelig er jeg enormt skuffet over og træt af ikke at kunne gøre den her VM-rejse færdig inde på banen sammen med holdet. Men nu håber jeg bare på, at de sikrer sig den bronzemedalje på søndag.

For at erstatte Heindahl til søndagens vigtige bronzekamp mod Sverige har landstræner Jesper Jensen indkaldt Team Esbjergs Kaja Kamp Nielsen til den danske trup.

Kaja Kamp deltager allerede i landsholdets træning lørdag formiddag og vil blive skrevet ind i 16-mandstruppen, hvorfor Anna Kristensen og Elma Halilcevic derfor også bliver oversiddere i søndagens kamp.

Danmark møder søndag Sverige i VM-bronzekampen.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Birksø holdt FC Fredericia i live, men de sidste 30 til 40 meter mangledePolitikerne sætter sig i kørestolene til DM i kørestolsrugbySander stillede sig i målet for at slippe for at løbe: Det viste sig at være en ganske god beslutningKaya Jørgensen fra FHK er udtaget til U17-landsholdet