SPORT. Det var fornemmelsen, der hang i luften, da hallen tøede op af lettelse efter Martin Bisgaards udligning i allersidste sekund, og den blev ikke mindre af, at TV-billederne faktisk kom til at spille en rolle i de dramatiske slutfaser. I en kamp, hvor linjen føltes ujævn og marginalerne igen og igen landede den forkerte vej set fra hjemmeafsnittet, tilkæmpede FHK sig et point, som blev fejret, som var det to.
Allerede inden kampstart var stemningen til at tage og føle på. De yngste sang hoppesange, Jesper Houmark blev klappet ind, og trommerne fra de cirka 40 tilrejsende fra Holstebro svarede igen. Kasper Young fik tidligt chancen fra pletten og sendte den forbi, og så blev fortællingen sat: FHK skulle jagte. TTH var hurtigt i rytme. William Aar løb i kontrabaner, Jonas Raundahl satte sig i stregen, og Thomas Damgaard fandt sine mellemrum. FHK holdt fast med fysik og vilje. Evgeni Pevnov gjorde ondt i duellerne, Mads Kjeldgaard tog ansvar i kontraspillet trods en brækket finger fra træning dagen før, og Anders Kragh Martinusen leverede de afleveringer, der gør det hele værd.
Det var også historien om perioder, der bed. Midt i første halvleg faldt en udvisning og et par fejl på stribe, og TTH brugte sekvensen til at gå fra 7-6 til 7-9. Da Fredericia trak målmanden for at spille 7 mod 6, blev en fejl straffet med scoring i tomt mål, og det kollektive suk var til at høre. Men Houmark fik flyttet stykkerne. Martin Bisgaard gik ind som back, Frederik Jægerum tog venstre fløj, og Sander Heieren kom på kassen og hev de to redninger, der gjorde forskellen mellem håb og håbløst.
Det sidste minut af første halvleg lignede lærebog i disciplin. TTH malede tungt på, som de gjorde hele aftenen med angreb, der kunne vare halvandet minut. Fredericia stod, holdt kroppen foran og ventede på chancen. Den kom, og i allersidste sekund smed Pevnov bolden over stregen. Dommerne gik til skærmen. Der blev holdt vejret, råbt, håbet. Mål, lød det. 16-17 ved pausen, og man kunne mærke, at det her ikke var afgjort.
Anden halvleg blev al den håndbold, man gider rejse efter. Tempoet sitrede, nerverne var tykke som tov, og linjen var alt andet end gennemskuelig. TTH kom først på tavlen via Jóhannes Andrason, men Fredericia slog igen gennem Bisgaard og Moberg, der i en periode bar angrebet med beslutninger og retning. Moberg skaffede straffekast og satte sin mand, Kasper Palmar viste format fra syv meter, og så stod vi igen tæt.
Imens voksede irritationen. Evgeni Pevnov og Kasper Young fik hver sin udvisning, Jesper Houmark blev først advaret og siden tildelt gult kort for højlydte protester, og fra Ultras-blokken fløj briller og sange om skandaledommere. Det handlede ikke om én enkelt situation, men om en linje, der føltes vaklende og uden konsekvens. At kalde det kampafgørende var længe for voldsomt. At kalde det kampformende var vanskeligt at komme udenom.
Da TTH ved hjælp af et straffekast og et stolpeslag, der sprang ind via Sebastian Frandsen, gik på +3 med knap otte minutter igen, lignede det en aften, der ville slutte tungt. Moberg havde netop ramt stolpen, Frandsen så menneskelig ud på en bold, han normalt tager, og man kunne mærke trætheden hos et FHK-hold, der var tvunget til at rokere på mere end én plads. Houmark tog timeout og tegnede uden pynt. FHK gik konsekvent i 7 mod 6. Først fandt Kristian Hübert Larsen stregen, siden lagde Pevnov krop bag en bolderobring, som Palmar omsatte i fart. Hallen rejste sig igen.
Det var stadig en kamp i dommernes skygge.
Et redningspil blev fløjtet sent til frikast den forkerte vej, og kort efter fik TTH endnu et straffekast ud af en situation, som Heieren i første omgang fik afværget. Ingen tvivl om, at man kan argumentere for mange af kendelserne hver især. Problemet her var mængden og retningen. Men det gør måske netop pointet stærkere: Når det alligevel ender med FHK-kompromisløs vilje og ét point, siger det noget om holdets karakter.
Sander Heieren holdt Fredericia inde med vigtige redninger på fløjene, Kjeldgaard gik i duel på ren vilje, og Pevnov tog nye slag for at åbne baner. Bisgaard, som begyndte aftenen med en brænder, fandt hele tiden nye måder at være vigtig på: som back, som fløj, som stilskaber. De sidste minutter var en serie af vejrtrækninger, hvor alt kunne tippe. FHK udlignede, TTH svarede. Fredericia havde bolden, tabte den dyrt, og TTH kunne lukke. Så greb Heieren endnu en afslutning. Dommerne gik igen til skærmen i en anden sekvens. Denne gang gik bolden FHKs vej. Og måske er det her, TV-kameraernes betydning blev allermest tydelig: Når man i en kamp som denne får mulighed for at korrigere, føles det næsten grotesk, at sporten som udgangspunkt ikke har VAR. Den tanke stod lysende klar i Idrætscenteret.
Det sidste angreb var Houmarks. Timeout, en tegning på blokken, og et ansvar, der skulle bæres. Andersson Moberg tog det på sig, trak trykket, fandt vinklen, og da bolden gled ud mod venstre, tog Martin Bisgaard den med sig, som var det netop sådan, den skulle tages. Et roligt tilløb, en hurtig krop og en afslutning, der kyssede ved den lange stolpe. 31-31. Ikke smukt, ikke poleret, men ægte. Publikum eksploderede, og spillerne løb mod Bisgaard, der som den lokale profil både er stemme og handling i det her hold.
Set på bagkant er der to sandheder, der kan være rigtige på én gang. FHK blev flere gange snydt for marginaler, der burde have været deres, og i en kamp uden VAR er følelsen svær at sluge, når tv-billederne faktisk ligger der og fortæller en anden historie. Og samtidig var TTH i lange perioder dygtige til at spille på præmisserne, forvalte de mange lange angreb og holde nerverne i ro. De havde en afgørende skytte i Magnus Storgaard Pedersen, som leverede mål i metermål fra højre fløj, Aar som konstant trussel i kontraløbet og Andrason og Damgaard som steady bagspillere. FHK havde Heieren, der bar dem gennem mørke minutter, Pevnovs tyngde, Kjeldgaards mod og Bisgaards coolness i afgørelsens øjeblik. Det er måske lige præcis derfor, pointet føles så fortjent – og så tiltrængt.
Det var en aften, hvor 1.580 mennesker fik det hele: mål, redninger, forargelse, forsoning og et øjeblik til sidst, man tager med ud i den kolde luft. Et point er objektivt ikke meget. Subjektivt var det alt. Jeg skal gense kampen på TV2 nu.
God aften til jer alle
Kampen i tal
Slutresultat: Fredericia HK – TTH Holstebro 31-31
Tilskuere: 1.580
FHK topscorere: Kasper Palmar 6, Mads Kjeldgaard 6, William Andersson Moberg 4, Evgeni Pevnov 4, Martin Bisgaard 4, Kristian Hübert Larsen 3
TTH topscorere: Magnus Storgaard Pedersen 11, William Aar 4, Jóhannes Andrason 4, Magnus Bramming 3, Thomas Damgaard 3
Udvisninger FHK: Kristian Hübert Larsen 2’, Evgeni Pevnov 2’ x 2, Kasper Young 2’
Udvisninger TTH: Jonas Raundahl 2’
Dommere: Thomas Kalisz Nielsen og Michael Søegaard
