Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Krimi

Hash fundet efter flugt fra patrulje

Hash fundet efter flugt fra patrulje

Onsdag standsede en patrulje fra Sydøstjyllands Politi en bil på Ullerupdalvej i Fredericia, da der opstod mistanke om besiddelse af euforiserende stoffer.

Politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd oplyser, at en patrulje standsede køretøjet, som lugtede kraftigt af hash, og undersøgte sagen nærmere på stedet.

- Det lugtede kraftigt af hash, så vi visiterede personerne og undersøgte køretøjet, forklarer politkommisæren.

Ifølge politiet var der flere personer i bilen, men én valgte at stikke af, inden patruljen nåede at gribe ind. De resterende to personer blev tilbageholdt og visiteret på stedet.

- I køretøjet fandt vi 3,09 gram hash, og vi sigtede en 23-årig mand fra Kolding Kommune for besiddelse, oplyser Arno Rindahl Petersen.

Politiet efterforsker stadig sagen for at fastslå eventuel involvering af den person, der løb fra stedet. Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt flere sigtelser kan blive aktuelle.

Del artiklen

Læs også

Tyv knuste rude og snuppede dyre briller fra udstillingsvindueKvinde på 33 råbte højt om politiet midt på nattenVilla udbrændt i Gårslev i natNattepatrulje fandt peberspray på mand