Det korte svar er JA. Politik er kunsten, hvor det gælder om at aflæse vælgernes bevægelser. I 60’erne og 70’erne promoverede Socialdemokratiet fællesskab og solidaritet, de borgerlige partier fulgte efter, trods oprindelig modstand, derfor er mange i dag afhængige af statsstøtte, og mange danskere foretrækker tryghed over frihed, afviser skattelettelser til fordel for mere velfærd. Men se hvilken velfærd vi har fået?
Politik drives ikke mere af faste værdier, hverken lokalt eller nationalt. Ideologiske bevægelser og medier har mere indflydelse på, politikerne end omvendt. Derfor store medie støtter kroner. Politiske partier slækker eller mister deres kerneværdier, når vælgerne bliver mere lunefulde, men er det, det bedste for samfundet?
Måske derfor har partier som Venstre, Nye Borgerlige, Moderaterne, Socialdemokratiet, de Konservative og Dansk Folkeparti på landsplan mistet fodfæstet på grund af skiftende vælgerpræferencer, for nogle er det en lavineagtig vælgerflugt.
Omkring halvdelen af befolkningen lever af overførselsindkomst, tilføjes andelen af offentligt ansatte i stat og kommune, er det omkring to tredjedele af danskerne, der er afhængige af de offentlige kasser.
Den moderne dansker kræver en stærk stat, danskerne har til nu, købt det socialdemokratiske mantra: ” skattelettelser til de rige eller mere velfærd til os alle sammen!” De ønsker tryghed. De vil gerne bestemme over sit eget liv, MEN hvis noget går galt, må staten tage sig af det. Næste skridt kan blive en centralstyret EU-velfærdsstat, med Unionen som garanten for sikkerhed og tryghed.
Liberal Alliance er bolværket der kan modstå trykket fra det statslige Titanic. Frihed lader ikke alle synke ved kollision med isbjerget.
Ungdommen viser tegn på en modreaktion mod de gamle partier, med stigende støtte til Liberal Alliance. I Liberal alliance ser vi det som et håb om en ny retning, væk fra den overdrevne stats indgriben, et håb der ikke er rødt eller grønt, men ægte blåt.
Vi i Liberal Alliance håber den landsdækkende tildens smitter af i Fredericia, for borger og erhvervsliv bedste. Vores medlemstal vokser forsat, vi tror på at nytænkning og langsigtet planlægning er vejen frem til ægte velfærd og retten til at være sin egen.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.