SPORT. Der er noget med lyset i Silkeborg. Det falder blødt mellem bakkerne og søerne, det lægger sig som et slør over banen og blander sig med støvregn af sprinklerdråber og lange skygger. For Michael Hansen er det ikke bare endnu et stadion. Det er minder, et tidligere virke, en tid hvor han selv stod på træningsbanen med ansvar for den klub, han i dag besejrede.
Men denne søndag var ingen sentimental rundtur. Det var arbejde. Det var alvor. Og det blev en sejr, der for FC Fredericia og for deres cheftræner føltes som mere end bare tre point. Det var et rygstød. En bekræftelse. Og måske også en begyndelse.
»Jeg er meget glad for sejren. Der er mange svære perioder i løbet af kampen, men i dag synes jeg, at de var lidt bedre end de var sidste uge,« sagde Michael Hansen umiddelbart efter slutfløjtet, hvor Silkeborg IF var blevet slået 2-0 på Jysk Park. »Det er jo egentlig det, vi ønsker at se i den der udvikling, og i dag prøver vi at give lidt færre åbne chancer væk.«
Lærepengene fra premieren – og fornemmelsen af noget, der spirer
Det er ikke mere end en uge siden, FC Fredericia stod på Monjasa Park til deres første kamp i Superligaen nogensinde. De tabte 2-3, men leverede i særligt anden halvleg et udtryk, som pegede fremad. Det er det, Michael Hansen hæfter sig ved. Ikke blot resultatet, men reaktionen.
»Når du rykker op, så er du jo blandt dem, der skal udfordre næste step,« siger han. »Og der ligger vi stadigvæk, trods sejren. Men nogle gange, når du er de nye i klassen, så er det meget rart at få noget med sig.«
Han tænker tilbage på sidste sæson, hvor usikkerheden i starten blev afløst af momentum, og håber, at sejren i Silkeborg kan fungere på samme måde. Som løftestang. Som motor.
»Det er jo egentlig det, vi måske lidt håber her også, at sådan en her egentlig kan række igennem en længere periode til at kunne vokse ind i det her.«
FC Fredericia førte 2-0 ved pausen. Det var ikke et uheld. Det var ikke held. Det var resultatet af en gameplan, som blev eksekveret med tro og præcision. Først et resolut hovedstød fra Gustav Marcussen efter Patrick Egelunds kanonskud på overliggeren. Og derefter en solopræstation fra Emilio Simonsen, der satte kronen på en første halvleg med både struktur og fantasi.
»Vi har lært noget godt allerede den første kamp, og så er det klart i dag, at Silkeborg sætter noget mere tempo på i anden halvleg og kommer lidt mere ind i vores felt og får nogle muligheder,« siger Michael Hansen. »Men der får vi kæmpet lidt for hinanden, kan man sige. Når den ene ikke lige var der eller blev spillet forbi, så var den næste der.«
Det er netop det, han mener med, at 1 plus 1 skal give 3. Det handler ikke kun om teknik og taktik, men om relationer. Om at kompensere for hinanden. Og om at vide, hvad man vil, når det hele begynder at gynge.
»Jeg synes, at vi havde noget mere i første halvleg. I anden halvleg blev det sådan lidt, at vi gik efter det hele. Det er jo svært som spiller, når du kan se, at der er mulighed for, at jeg kan gøre noget her. Men der har vi egentlig brug for i den situation, vi var i, at måske lige kunne have lidt processen i vores hold.«
En sejr i egne fodspor
Det var ikke nogen tilfældighed, at det var netop i Silkeborg, Fredericia fik sin første Superligasejr. Michael Hansen kender klubben. Kender underlaget. Kender rummet. Og han kendte også betydningen af netop denne kamp.
»Ja, det er selvfølgelig specielt, både før og også efter, lige når jeg kører hjem herfra. Men når kampene står på, så ønsker vi egentlig at lære noget af de her to kampe.«
Det blev en lektion. Ikke bare for Fredericia, men for de iagttagere, der måske stadig så holdet som gæster i et selskab, de ikke var inviteret til. Michael Hansen ved, at prøverne kun bliver hårdere. At FC København venter. At Midtjylland kommer kort tid efter. Men det rører ham ikke. Ikke endnu.
»Vi er et sted lige nu, hvor vi nyder at være her, men vi knokler også på, og vi er ydmyge, men samtidig så vil vi også gerne have brystet lidt fremme,« siger han. »Og nogle gange giver det nogle tæsk, og andre gange så får du sådan en oplevelse, som vi gjorde i dag. Vi glæder os til at tage imod de danske mestre fredag.«
Han ved godt, hvad der venter. Han ved godt, at Fredericia stadig er underdog i hver eneste kamp. Men han ser noget i sit hold. Noget, der rækker tilbage til slutspillet i 1. division. Noget, der peger frem.
»Det bekræfter mig lidt i, at i de her svære perioder, som vi havde i første division i løbet af slutspillet, hvor vi var virkelig, virkelig gode, det bærer vi lidt ind i de her to kampe her i perioder.«
Og så siger han det, der sætter det hele i perspektiv.
»Vi tager de her tre point og ydmyger dem videre til næste gang.«
Læs også
