POLITIK. Behovet for handicapparkeringspladser i Fredericia har sat gang i en debat, hvor politikere på tværs af partierne er enige om, at området kræver opmærksomhed – men de ser forskelligt på løsningerne og udfordringerne.
Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste har rejst sagen politisk, efter at flere borgere med alvorlige bevægelseshandicap har oplevet problemer med at finde parkering tæt på deres hjem.
»Vi har en by, hvor handicappede mennesker har stor gavn og glæde af at have et køretøj, så de kan komme rundt i samfundet. Når en borger med en alvorlig rygledelse kontakter kommunen og får at vide, at der jo er handicappladser ved sundhedshuset, så er det jo ikke en løsning. Den borger kan ikke gå så langt,« siger han.
Byrgesen fremhæver, at situationen i visse områder er særligt problematisk. »Der hvor borgeren bor, er der tre svært bevægelseshemmede, som alle har en handicapbil, men der er kun én plads. Når borgeren ikke tør køre ud i frygt for, at pladsen er optaget ved hjemkomst, så er det jo en uholdbar situation,« siger han.
For ham handler det ikke om personlige reserverede pladser, men om generelle løsninger. »Hvis der bor flere borgere inden for et meget lille geografisk område, som alle har brug for handicapparkering, så skal der selvfølgelig være pladser nok. At sige, at vi har nok pladser i byen generelt, er ikke godt nok. Man skal lytte til borgerne,« understreger han.
Venstres byrådsmedlem, Kenny Bruun Olsen, anerkender behovet for handicapparkering, men peger også på, at pladserne skal justeres, når situationen ændrer sig.
»Hvis der er et behov, så skal det selvfølgelig laves. Men lige så vel som der er et behov, så kan det også forsvinde igen. Og så skal pladserne fjernes. Det ser vi ikke ske i dag, og det er dumt,« siger han.
Olsen fremhæver, at det kræver ansvarlighed, når handicappladser bruges. »Vi ved, at der er eksempler på, at en borger ikke længere selv har bil, men at et familiemedlem overtager bilen og bruger pladsen. Det går simpelthen ikke. Tilladelserne skal bruges af dem, de er udstedt til, og når behovet ikke er der mere, skal pladsen væk,« siger han.
Han foreslår, at kommunen bliver bedre til at tilpasse brugen af eksisterende arealer. »Vi har flere taxapladsser, som står tomme hele natten. Dem kunne man jo godt bruge til noget andet i de tidsrum, hvor de alligevel ikke er i brug,« siger han.
Ifølge Byrgesen er udgiften til at etablere nye handicappladser begrænset. »Det koster omkring 2.000 kroner per plads. Det handler mest om at sætte et skilt op og male en kørestol på asfalten. Så det er ikke de store summer, vi taler om,« siger han.
Olsen understreger, at der ikke er sat økonomi på forslaget endnu, men at sagen kommer op i byrådet igen. »Vi må prioritere området. Har man et handicap og en bil, og man ikke kan gå, så skal det prioriteres højt. Men det skal ske med omtanke, så vi ikke ender med pladser, der aldrig bliver brugt,« siger han.
Byrgesen håber, at sagen kan føre til en mere fleksibel og borgerorienteret politik. »Når forvaltningen ikke selv vil løse det, så må vi politisk sætte en ramme. Jeg har en stærk forhåbning om, at vi i fremtiden kan sikre, at handicappede får pladser tæt på deres bopæl,« siger han.
For Olsen handler det om at balancere hensynet til borgere med handicap med byens samlede parkeringsbehov. »Vi skal tænke på hinanden. Har vi et reelt behov, så skal det dækkes. Men vi må også sikre, at systemet ikke misbruges, og at pladserne nedlægges igen, når behovet ikke længere er der,« slutter han.
