Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Politik

Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling

Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling

I går præsenterede regeringen sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre finansloven for 2025, hvor genindførelsen af håndværkerfradraget blev et af de mest markante punkter. Aftalen indeholder flere tiltag, der skal gøre det billigere at være dansker, samtidig med at der investeres i grøn omstilling og velfærd.

Grøn udgave af håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget blev genindført i en grøn udgave, der blandt andet skal hjælpe danskerne med at klimasikre deres hjem og energirenovere. Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtrykte tilfredshed med aftalen:

- Vi har hele tiden ment, at det var en fejl at afskaffe håndværkerfradraget. Nu genindfører vi det i en grøn udgave, som gør det nemmere at forberede boliger på det vildere og Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling vejr, som fremtiden bringer. Samtidig har vi hævet servicefradraget, så familier kan få hjælp til opgaver som snerydning og børnepasning.

Servicefradraget blev hævet fra 11.900 kr. til 17.500 kr., hvilket skal gøre det lettere for danskerne at få hjælp til praktiske opgaver i hverdagen.

Historisk løft til kommuner og sundhed

Finansminister Nicolai Wammen fremhævede vigtigheden af velfærdsinvesteringerne i finansloven:

- Vi prioriterer de områder, som har størst betydning for danskerne: velfærd, grøn omstilling og tryghed. Derfor afsætter vi historisk mange penge til kommunal velfærd og til at rense vores fjorde og indre farvande.

Der blev samtidig bygget videre på forårets aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der sikrede de største løft i servicerammen og sundhedsdriften i mere end et årti.

Øget fokus på uddannelse

Finansloven prioriterede også uddannelsesområdet, blandt andet gennem støtte til gymnasier, videregående uddannelser og en national forsøgsordning med skolemad. Økonomiminister Stephanie Lose udtalte:

- Vi gør det billigere at være dansker og investerer samtidig massivt i vores fælles velfærd. Verden omkring os ændrer sig, og vi skaber varige forandringer, så Danmark bliver bedre rustet til fremtiden.

Den grønne trepartsaftale, der skal sikre mere natur og renere vandmiljøer, blev også en del af finansloven, som regeringen og aftalepartierne forhandlede på plads.

Del artiklen

Læs også

Lillebæltstien skal på sigt løbe helt til FredericiaToni Bach er ny folketingskandidat for SF i FredericiaKolding har ikke besluttet, hvad kommunen vil betale til nyt udstyr og bygninger på Elbokøkkenet»Lige alvorligt uanset, hvilken kommune der betaler«, siger politiker om Døgnhusene