Kun 64 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia føler sig i høj grad trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent. Samtidig har blot 42 procent høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig – mod 69 procent på landsplan. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af ældreplejen.
For udvalgsformand for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv (Socialdemokratiet), er tallene alvorlige – også selvom de på nogle punkter ligger relativt tæt på landsgennemsnittet.
»De ligger heldigvis relativt tæt, men jeg vil jo gerne have, at Fredericia ligger over gennemsnittet. Det er der ingen tvivl om,« siger han.
Ifølge Gulløv peger undersøgelsen på både styrker og svagheder i ældreplejen – og især kontinuitet og tryghed kalder på handling.
Kontinuitet og bemanding presser trygheden
Kun 20 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Det er lavere end landsgennemsnittet på 31 procent.
»Uanset om man ser lokalt eller nationalt, så er det et rigtig skidt tal. Det hænger blandt andet sammen med højt sygefravær og et stort vikarforbrug,« siger David Gulløv.
Han peger på, at kommunen allerede har sat ind på flere fronter, blandt andet med fokus på sygefravær, bedre planlægning og kompetenceudvikling – men erkender samtidig, at effekten ikke slår igennem fra den ene dag til den anden.
»Vi har fået ændret nogle tal, men gennemslagskraften tager tid. Det tager tid, før borgerne reelt oplever, at det er den samme medarbejder, der kommer igen og igen,« siger han.
Lav tillid til mere hjælp bekymrer
Et af de tal, der ifølge Gulløv giver særlig grund til bekymring, er beboernes tillid til at få mere hjælp ved ændrede behov.
»Det er et markant lavere tal end landsgennemsnittet, og det er jeg meget opmærksom på. Jeg tror, det blandt andet hænger sammen med den offentlige debat om mangel på arbejdskraft og ændringer i systemet. Den bekymring sætter sig hos borgerne,« siger han.
Han understreger, at det ikke nødvendigvis afspejler, hvad der faktisk sker i praksis, men snarere en oplevet usikkerhed.
Rammer og relationer skal hænge sammen
Gulløv fremhæver, at arbejdet med ældreplejen ikke kun handler om strukturer og normeringer, men også om oplevelsen af plejen i hverdagen.
»Rammerne er vigtige – for eksempel hjemliggørelsen af plejehjemmene – men oplevelsen af plejen er mindst lige så vigtig. Det handler om mødet mellem mennesket og medarbejderen, når man er i sit eget hjem,« siger han.
Derfor ser han fortsat behov for både kompetenceudvikling, ledelsesmæssigt fokus og justering af den daglige planlægning.
»Vi er ikke færdige. Der er stadig ting, vi skal gøre bedre,« fastslår han.
Frit valg skal forklares bedre
Undersøgelsen viser også, at kun 41 procent af de ældre i Fredericia vidste, at de selv kan vælge plejehjem – mod 51 procent på landsplan.
»Det kan sagtens være, at vores information ikke er god nok. Vi informerer om frit valg, men der er også den realitet, at det afhænger af, om der er plads på det plejehjem, man ønsker,« siger David Gulløv.
Han peger på, at det er et område, hvor både kommunikation og forventningsafstemning kan forbedres.
Mad som en styrke
På ét område klarer Fredericia sig dog markant bedre end landsgennemsnittet. 84 procent af plejehjemsbeboerne er tilfredse med maden – mod 78 procent nationalt.
»Det er vi glade for. Det handler ikke kun om maden i sig selv, men også om de rammer, der skabes omkring måltidet. Fællesskab og stemning betyder meget,« siger Gulløv.
Et pejlemærke – ikke en dom
Overordnet ser udvalgsformanden undersøgelsen som et nødvendigt og nyttigt redskab.
»Jeg bliver selvfølgelig ærgerlig over de tal, der ikke er gode. Men jeg er også glad for, at vi får sat lys på dem. Det er et pejlemærke, der viser, hvor vi skal sætte ind – ikke en dom over alt det, vi gør,« siger David Gulløv.
Han understreger, at ambitionen er klar:
»Vi kan gøre det bedre – og det ved jeg, vi også kommer til.«
