Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dkKrimi

Glemt sukkergryde udløste brandalarm på IBC

Glemt sukkergryde udløste brandalarm på IBC

112. En sukkergryde blev glemt på komfuret og brændte på, da der tirsdag formiddag udbrød en mindre brand i kantinen på IBC i Fredericia. Røgudviklingen udløste den automatiske brandalarm, og eleverne blev evakueret.

Beredskabet rykkede ud med autosprøjte og tankvogn efter en direkte alarm fra skolen, men indsatsen var hurtigt overstået. Der skete ingen skader, og eleverne kunne kort efter vende tilbage til undervisningen.

»Det var ganske fredeligt. Der var godt styr på det, de har fået folk ud, som de skal, når alarmen lyder«, fortæller Johnny Rasmussen, stationsleder på Station Fredericia og indsatsleder ved branden.

Han fremhæver, at skolens egen evakuering fungerede efter planen, og at alle elever var ude af bygningen, da beredskabet nåede frem. Branden opstod i IBC's nye kantine, der netop er åbnet.

Læs også

To et halvt års fængsel for knivstik på YdunsvejRutinekontrol endte med sigtelse – bilist var kørt ud på stofferFalske 500-kronesedler i omløb i to butikker på samme eftermiddag16-årig sparket i ryggen af ukendt pige – blev derefter fulgt efter