Glemmer I, så husker jeg det– ord for ord

Valgplakater har en imponerende kort levetid. Valgløfter endnu kortere. De kommer begge med store smil og endnu større løfter – og få dage efter valget er både plakaterne og den politiske hukommelse tilsyneladende taget ned.

Ved kommunalvalget i november 2025 skulle borgerne lyttes til.

Havnestøjen skulle tages alvorligt. Kolonihaveejerne på Egeskovvej skulle have en fair afklaring. Herslev Børnehave skulle have ro. Bymidten skulle løftes, og der skulle findes klare løsninger ved Østerstrand.

Valget blev overstået. Borgmesterposten, viceborgmesterposterne, formandsposterne og bestyrelsespladserne blev fordelt.

Det gik forbavsende hurtigt. Når politikere skal finde stole til hinanden, viser det kommunale system en handlekraft, man ellers godt kan savne.

I Fredericia befinder flere af valgløfterne sig tilsyneladende stadig på fosterstadiet.

Havnestøjen fortsætter

Borgere i Fredericia og Middelfart oplever fortsat brummen, susen og hyletoner fra havnen.

Konstitueringsaftalen nævner støjgener, og der er oprettet et Borgerdialogudvalg. Men et udvalg dæmper ikke en eneste hylelyd. Der mangler fortsat en offentlig handlingsplan med reduktionsmål, tidsfrister og en klar angivelse af, hvad kommunen og de relevante miljømyndigheder vil gøre.

Budskabet før valget var handling. Resultatet er foreløbig dialog uden dokumenteret støjreduktion.

Kolonihaveejerne venter stadig.

På Egeskovvej gælder Lokalplan 338 fortsat. Helårsbeboelse er ikke tilladt, og kommunen har tidligere politianmeldt 55 ejere. Sagen handler ikke om at se bort fra lovgivningen. Den handler om, hvorvidt borgerne får en samlet, ensartet og menneskelig afklaring med klare kriterier og en overskuelig tidsplan.

Den afklaring mangler stadig.

Løftet til Herslev holdt ikke længe

Borgerne i Herslev fik før valget indtryk af, at der skulle skabes ro om børnehavens fremtid.

Allerede i 2026 er Herslev Børnehave igen bragt i spil som en mulig besparelse. Lokale borgere oplever derfor, at tilliden til politikerne er blevet brudt.

Et politisk løfte om ro bør holde længere end valgplakaternes strips. Det var ro, man stillede borgerne i udsigt – ikke en hensigtserklæring, der kunne glemmes efter valget.

Bymidten har stadig flere visioner end mål.

Midtbyen skulle have et løft med mere handel, flere aktiviteter og grønne byrum. Men hvor er den offentlige handlingsplan? Hvor er målene, milepælene, ansvaret og finansieringen? Hvor meget skal antallet af tomme butikker reduceres, hvornår skal det ske, og hvordan måler vi effekten?

En strategi uden mål og finansiering er ikke en handlingsplan.

Østerstrand mangler en klar løsning.

Debatten om autocamperne handler ikke om at være imod turister. Den handler om balancen mellem turisme, parkering og strandgæsternes adgang til området.

Der savnes fortsat en tydeligt kommunikeret og konsekvent håndhævet ordning for, hvor autocampere må holde, hvor længe de må blive, og hvordan hensynet til områdets øvrige brugere sikres.

Problemet synes kort sagt at være blevet parkeret – uden tidsbegrænsning.

Posterne blev fordelt – problemerne blev stående

Ansvaret ligger hos de syv partier bag konstitueringsaftalen: Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

De har flertallet, posterne og muligheden for at handle.

Med posterne følger i mange tilfælde også vederlag. Derfor må borgerne som minimum kunne forvente konkrete beslutninger, tydelige tidsplaner og målbare resultater.

Politik i Fredericia er blevet “Money for Nothing” – men poster og vederlag forpligter.

Valgdagen er ikke afslutningen på politikernes løfter. Den er begyndelsen på deres forpligtelse til at indfri dem.

Glemmer politikerne deres løfter, er vi heldigvis stadig nogle borgere, der husker dem – ord for ord.