SPORT. Det er svært ikke at få øje på Søren. Med sin iøjnefaldende, næsten fluorescerende lyserøde T-shirt med teksten »Madsja« på ryggen, er han omtrent lige så diskret som en diskokugle i en munkecelle. Søren befinder sig midt i mylderet af glade pigestemmer, ivrige forældre og fløjter, der ustandseligt markerer start og slut på kampe. Han er indbegrebet af det frivillige engagement, som får hjulene til at dreje rundt ved årets Madsby Pige Cup.
Vi har trukket ham væk fra arbejdet for en kort stund og står nu højt oppe på terrassen, hvor stævnets lyde stadig tydeligt når os, og hvorfra vi har et perfekt overblik over hele Madsby-anlægget. Et udsyn, der får Søren Ingemanns øjne til at lyse op, som om han stod her for allerførste gang. Det gør han ikke. Men begejstringen er ægte.
»Jeg er SoMe-medarbejder til Madsby Pige Cup. Jeg er en af de mange frivillige, som får det her til at blive verdens bedste oplevelse for fodboldpigerne rundt omkring, både i Danmark, Tyskland og i Sverige. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis ikke der er en masse frivillige.«
Ordene kommer i en jævn strøm, og det er tydeligt, at Søren mener det, han siger. I det enorme arrangement er han bare en af mange hundrede frivillige, der laver pomfritter, langer pølser over disken, serverer slushice eller agerer dommer, når bolden ruller.
»Vi har også en maskot, der hedder Madsja. Hende står jeg for, og jeg går lidt rundt og holder hende i hånden og hilser på alle pigerne og hører nogle kampråb. Det er mega fedt at mærke, hvordan pigerne hygger sig med det,« siger han, mens hans blik igen glider ud over banerne, hvor energien bobler.
For Søren handler det i weekenden om langt mere end fodbold. Det drejer sig om det helt særlige fællesskab, der opstår på tværs af holdtrøjer, kommuner og landegrænser – glæden ved sporten, men i lige så høj grad venskaberne, der dannes uden for banen.
»Det handler om at have verdens bedste weekend sammen med nogle nye venner, gamle venner, og også sammen med forældre og ledere.«
Når han beskriver frivilligheden, taler han faktisk ikke om en opgave, men snarere om en følelse. Noget, der opstår nede i maven og breder sig som en varm bølge i kroppen, hver gang han ser de mange smil blandt deltagere og tilskuere.
»Man kan kun blive glad indeni. Det giver det i hvert fald mig personligt. At være frivillig og se alle smilende. Men også hvis der er slået hul på et knæ, eller der er en ankel, der går i stykker, så kan vi trøste lidt. Det giver også en hel masse, at der er nogen til at trøste, og at der er nogen til at hjælpe.«
Det frivillige liv ved Madsby Pige Cup har ingen øvre eller nedre grænser, fremhæver han samtidig. Her er der plads til enhver med bare det mindste gran af lyst til at hjælpe. Om du mestrer kunsten at vende pølser på en grill, eller med sikker hånd kan tappe slushice i bægeret, så findes der en opgave til dig. Og har man modet til at iføre sig dommertrøjen og kaste sig ud midt i de følelsesladede bataljer på grønsværen, så bliver man heller ikke afvist.
Derfor sender han også en særlig opfordring til dem, der stadig går og tøver med at blive frivillige. Han håber, de vil tage chancen og opleve den helt særlige glæde ved at gøre en forskel. Når først man har prøvet at være med, lover Søren, at man ikke vil fortryde.
»Der er masser i Danmark, som går rundt lige så stille og tænker: ‘Uh, kan jeg nu være frivillig?’ Og der vil jeg bare sige: Ja, det kan du sagtens. Det behøver ikke at være kæmpestort. Du kan få lov at tømme skraldespande, du kan få lov at lave pølser, eller du kan få lov at servere slushice. Men du kan også stå midt på banen med en dommerfløjte i hånden. Nej, tag nu den indre frivillige frem og mærk den gode følelse i maven, når du hjælper andre. Det er helt vidunderligt.«
Imens går følelsen af vidunderlig frivillighed ikke ubemærket hen blandt de mere garvede arrangører. Anders Stoffer, stævnekoordinator og en af de absolutte hovedkræfter bag Madsby Pige Cup, kan slet ikke lade være med at smile, når talen falder på Søren.
»Søren er blevet en af de personer, alle kender, selvom han ikke har været her så længe. Han har en helt særlig evne til at skabe glæde omkring sig. Det viser bare, hvordan nye mennesker hurtigt kan finde sig til rette hos os og gøre en stor forskel,« fortæller Stoffer.
Nede på banerne kalder pligterne igen på Søren. Maskotten Madsja skal hives ud blandt pigerne til nye jubelråb og highfives. Søren kaster et sidste blik ud over banerne, hvor boldene triller og pigerne jubler. Smilet på hans læber er ikke til at tage fejl af, og han er klar til at vende tilbage til stævnets pulserende hjerte, hvor han hører hjemme, og hvor glæden ved at gøre en forskel er tydelig for enhver, der kaster et blik i hans retning.
Se videoen med den sprudlende Søren Ingemann lige her:
