Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Business

Fredericia-spiller vinder 1 million kroner

Fredericia-spiller vinder 1 million kroner

En heldig spiller af Varelotteriet fik onsdag den 24. januar en glædelig nyhed. Loddet, som han havde købt i Vinspecialisten Fredericia, viste sig at være udtrukket som vinderloddet. Han kan nu kalde sig nyslået millionær. 

Onsdag den 24. januar slog heldet ned i Vinspecialisten Fredericia, da en lodseddel solgt i butikken blev udtrukket som det store vinderlod. Den heldige indehaver af loddet – som ønsker at være anonym – kan nu kalde sig millionær, eftersom topgevinsten i Varelotteriet lyder på 1 million kroner. 

- I 22 år har vi været forhandlere af Varelotteriet, siger indehaver af Vinspecialisten Fredericia, Helle Svaneborg.

- Vi har en meget trofast spillerskare, så det er altid glædeligt, når én af vores spillere vinder.

Helle Svaneborg fortæller, at det langt fra er første gang, at der findes heldige lotterivindere i hendes butik. For nogle år siden var der også endnu en heldig Varelotteri-spiller, der kunne hente topgevinsten hjem. 

- Vi hænger en check i vinduet, så forbipasserende kan se, at vi er en heldig forhandler. Jeg regner med, at nogen kommer forbi og spørger, hvad det lige handler om, fortæller Helle Svaneborg glad. 

Som spiller i Varelotteriet støtter man lokalmiljøet gennem køb af lodsedler. I Fredericia og omegn modtager lokale foreninger to gange årligt et beløb baseret på antal solgte lodsedler i området. Derudover donerer Varelotteriet penge til landsdækkende sociale-og humanitære organisationer – blandt andre Rådet for Sikker Trafik, Det Kriminalpræventive Råd og Mødrehjælpen. 

Varelotteriets næste trækning er den 14. februar.

Del artiklen

Læs også

Zantio IT er Børsen Gazelle igen og kåret som succesvirksomhedHan lovede bilbilleder på fire timer – nu klares det med et knipsDer stod kø uden for apoteket i Algade den første morgen, Tine Klingsten Nielsen låste op: Tolv år senere ejer hun seks apoteker i fire byer og kan stadig ikke sidde stilleDe ville skabe en god arbejdsplads: Nu er deres virksomhed blevet gazelle igen