KULTUR. Mens debatten om Fredericia Musicalteaters fysiske rammer ruller, melder erhvervsmand og byrådskandidat for Liberal Alliance, Poul Rand, sig ind i samtalen med et markant forslag. Han har både tegninger, beregninger og visioner klar til det, han kalder et kulturhus i verdensklasse – et projekt, der ifølge ham ikke skal ses som en udgift, men som en investering i fremtiden.
»Fredericia har historisk været Danmarks port til verden. Nu har vi chancen for at gøre byen til porten til kulturen,« siger Poul Rand og læner sig frem med overbevisning. »Et kulturhus i verdensklasse er ikke et luksusprojekt – det er en langsigtet investering, som vil skabe arbejdspladser, liv og identitet i bymidten.«
Et hus, der skal bygge byen op
For Poul Rand handler det om mere end en ny bygning. Han ser et kulturhus som et omdrejningspunkt for hele byens fremtidige udvikling – et sted, hvor erhverv, kultur, turisme og byliv smelter sammen.
»Vi må turde tænke stort. Det koster penge at tjene penge. Når vi bygger kultur i verdensklasse, skal vi ikke fedte med løsningerne, men bygge ordentligt fra starten – solidt, funktionelt og smukt. Det er langt billigere i længden end at lappe på halvgode løsninger, som hverken løfter byen eller giver værdi for borgerne,« siger han.
Ifølge Rands egne beregninger kan projektet realiseres inden for et anlægsbudget på mellem 600 millioner og én milliard kroner – og uden at blive en belastning for kommunekassen.
»Det lyder som mange penge, men det er faktisk ikke urealistisk. Et professionelt drevet kulturhus vil skabe overskud fra dag ét – ikke nødvendigvis på scenen alene, men i det samlede byøkonomiske kredsløb. Gæster, artister og turister bruger penge på overnatninger, caféer, restauranter, detailhandel og transport. Det betyder mere omsætning, flere arbejdspladser og flere skattekroner, også uden for kulturhusets egne vægge.«
En investering, ikke en udgift
Rand argumenterer for, at et moderne kulturhus kan drives på en måde, der kombinerer bæredygtighed med forretningsforståelse.
»Driftsmæssigt vil et energieffektivt og kommercielt orienteret kulturhus kunne generere stabile indtægter, så der er plads til både kultur, erhverv og events. Med den rette selskabsstruktur kan huset betale af på sin egen prioritetsgæld – i stedet for at være en tung byrde for kommunen. Men det kræver, at kommunen tør investere,« siger han.
Han peger på, at investeringer i kultur ikke kun skaber oplevelser, men økonomisk vækst.
»Det her handler om at forstå kultur som erhvervspolitik. Et kulturhus er ikke bare et sted for musik og teater – det er en motor for turisme, bosætning og byudvikling. Vi skal turde bygge noget, der tiltrækker folk, skaber stolthed og sætter Fredericia på landkortet igen,« siger Poul Rand.
Fredericia som Danmarks kulturby ved vandet
Visionen er ambitiøs. Poul Rand ser for sig et kulturhus placeret ved havnen – et arkitektonisk pejlemærke, der binder byen og vandet sammen.
»Forestil dig, at du sejler ind i Fredericia fra Lillebælt en sommeraften. Solen står lavt over Fyn, og vandet glimter som flydende sølv. På venstre hånd ligger Trelde Næs, og lige fremme toner Fredericias havn frem – ikke kun som en industrihavn, men som et kulturelt fyrtårn, hvor musik, teater og liv folder sig ud mod vandet. Det kunne være Sydney. Men det er Fredericia – hvis vi tør,« siger han.
Han peger på Sydney som et forbillede – ikke i størrelse, men i tankegang.
»I Sydney blev Operahuset engang kaldt for dyrt, vovet og unødvendigt. I dag er det en af verdens mest rentable kulturinvesteringer – ikke kun fordi folk går i opera, men fordi hele byen lever af den fortælling, bygningen skabte. Fredericia kan gøre det samme – i vores skala,« siger han.
Et kulturhus ved havnen kan ifølge Rand blive den moderne pendant til fæstningen – et nyt symbol på Fredericia som by.
»Et kulturhus kan blive vores tids fæstning. Et sted, hvor kultur og erhverv mødes, og hvor sejlere, turister, kunstnere og lokale samles i et levende havnemiljø. Sejlturismen er allerede voksende i Danmark, og hver gæst i lystbådehavnen bruger i gennemsnit mellem 800 og 1.200 kroner i døgnet. Kombiner det med krydstogtskibe, hvor ét skib kan bringe 2.000 gæster til byen på en dag – og så begynder regnestykket at give mening,« siger han.
Mod kræver vilje – og vision
For Poul Rand er pointen klar. Det handler ikke kun om mursten, men om mod.
»Fredericia kan blive Lillebælts Sydney – stedet hvor kultur møder kyst, og hvor vi viser verden, at en mindre by med store ambitioner godt kan skabe noget, der varer i generationer. Det handler ikke kun om bygninger, men om identitet og vilje,« siger han.
Han anerkender, at projektet vil kræve betydelige investeringer, men mener, at det vil betale sig.
»Ja, det bliver dyrt. Men hvis vi bygger det rigtigt første gang – ikke nødvendigvis med dyre arkitekter, men med visionære mennesker – så vil kulturen betale regningen, og byen høste frugten. Det kræver politisk mod, en professionel bestyrelse, økonomisk ansvarlighed og en erkendelse af, at man ikke kan spare sig til storhed,« siger han.
Rand smiler, da han til sidst ser ud over havnen, hvor kranerne stadig vidner om Fredericias industrielle arv.
»Fredericia har altid været en by, der byggede på mod og initiativ. Nu er det på tide, at vi gør det igen – men denne gang bygger vi på kultur. Et kulturhus i verdensklasse er ikke en udgift. Det er en forretning – og en fremtidig stolthed for hele Fredericia,« siger Poul Rand.
EFTERLYSNING
Vi søger visioner, idéer og udviklingstanker fra alle kandidater til KV25. Send dine bud på, hvordan vi styrker byliv, velfærd, erhverv og kultur – kort og konkret eller som længere oplæg. Mail til redaktion@sydavisen.dk.
