Fredericia Kommune står ved en skillevej med planerne om en tredje Lillebæltsforbindelse, der er nævnt som en del af forslag til Kommuneplan 2025-2037. Selvom projektet stadig mangler afgørende detaljer, beskrives det som en visionær indsats for fremtidig vækst og udvikling i både Fredericia og Trekantområdet. Planen, der har potentiale til at ændre både byens infrastruktur og økonomi, skaber samtidig store forventninger – og vækker bekymring.
Ifølge formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (A), kræver forbindelsen omfattende planlægning. Dette skal både tilgodese lokale behov og sikre, at Fredericia fastholder sin strategiske position som logistisk knudepunkt i Trekantområdet.
Nyborg understreger, at projektet ikke blot handler om at forbinde to punkter på et kort – det handler om byens fremtidige muligheder.
– Hvis vi laver en tredje forbindelse et andet sted, kan det få store konsekvenser for Fredericia. Vi risikerer, at trafikken og de økonomiske muligheder bevæger sig uden om vores kommune. Det vil være en klar fordel at placere forbindelsen parallelt med den eksisterende, så vi kan kapitalisere på vores strategiske placering i Trekantområdet, siger han.
Fredericia som et knudepunkt i Trekantområdet
Fredericia har historisk været en by med stor strategisk betydning. Det gælder også i dag, hvor byen fungerer som et centralt logistisk knudepunkt med en betydelig tilstedeværelse af transport- og godsfirmaer. Nyborg fremhæver, at en tredje Lillebæltsforbindelse kan styrke denne position yderligere.
– Det er en styrkeposition, vi ikke må sætte over styr. En tredje forbindelse kan styrke vores erhvervsliv og gøre os mere attraktive for nye investeringer, tilføjer han.
Kommuneplanen lægger vægt på det regionale samarbejde omkring store projekter som en tredje Lillebæltsforbindelse. I planen fremhæves Trekantområdet som Danmarks åbne, grønne storby, hvor infrastruktur spiller en central rolle i at skabe vækst og sammenhæng. Nyborg er enig i, at projektet kræver samarbejde på tværs af kommuner.
– Det her er ikke kun Fredericias projekt – det er hele Trekantområdets. Vi har allerede haft dialog med de andre kommuner, og det er vigtigt, at vi arbejder sammen om at finde den bedste løsning, siger John Nyborg.
Tekniske og praktiske udfordringer
Mens projektet har store potentialer, kommer det også med en række tekniske og praktiske udfordringer. Nyborg peger blandt andet på behovet for at tage hensyn til støj, miljøpåvirkning og arealanvendelse.
– Vi skal se på, hvilke arealer der bedst egner sig, og hvordan vi kan minimere generne for de omkringliggende områder. Selv en parallel forbindelse vil kræve, at vi inddrager nye arealer, og det skal gøres med omtanke, siger han.
Forslag til Kommuneplanen lægger vægt på at balancere forskellige interesser i byudviklingen, herunder hensynet til natur og miljø. Nyborg understreger, at denne tilgang også skal gælde for Lillebæltsforbindelsen.
– Kommuneplanen er en bred pensel, der skaber rammerne for, hvordan vi kan gå videre med projektet. Men detaljerne, dem skal vi arbejde med over tid, forklarer John Nyborg.
Behovet for fremtidssikring
Behovet for en ny forbindelse bliver tydeligere, som både bilisme og godstransport stiger. For Nyborg er det ikke længere et spørgsmål om nødvendigheden af projektet, men om hvornår det skal realiseres. Han understreger, at den nuværende infrastruktur ikke kan håndtere den forventede vækst.
– Vores nuværende infrastruktur kan ikke håndtere den forventede vækst. Hvis vi ikke handler, risikerer vi, at Fredericia mister sin position som et centralt logistisk knudepunkt, siger han.
For Nyborg er det afgørende, at alle interessenter bliver hørt i processen.
– Det her er et projekt, der påvirker mange – fra borgere til virksomheder. Vi skal sikre, at alle bliver inddraget, og at der er åbenhed omkring beslutningerne, siger han.
Forslag til Kommuneplanen fremhæver også behovet for at tage højde for borgernes bekymringer, især når det gælder støj og ændringer i lokalområdet.
– Vi skal finde en balance, hvor vi kan skabe vækst uden at gå på kompromis med livskvaliteten for dem, der bor her. Borgerne skal føle, at de bliver hørt og taget alvorligt i processen, forklarer han.
Kommuneplanen som fundament for fremtiden
Fredericia Kommuneplan 2025-2037 fungerer som et fundament for fremtidige beslutninger om infrastrukturen. Planen skaber rammerne for, hvordan kommunen kan forberede sig på store projekter som en tredje Lillebæltsforbindelse. Nyborg understreger, at planen giver mulighed for at tænke langsigtet og prioritere strategiske projekter i god tid.
– Planen giver os mulighed for at tænke langsigtet. Vi har en tidshorisont frem til 2037, og det giver os plads til at forberede os grundigt. Men det er vigtigt at huske, at planen kun sætter de overordnede rammer. Detaljerne kommer senere, og det er her, vi skal tage de rigtige beslutninger, siger Nyborg.
Med en stærk kommuneplan og et tæt samarbejde med nabokommunerne ser Fredericia ud til at være godt rustet til at tage de første skridt mod en tredje Lillebæltsforbindelse. Projektet har potentiale til at styrke ikke kun kommunen, men hele Trekantområdet som et logistisk og økonomisk centrum. Samtidig vil det kræve en nøje afvejning af forskellige interesser og udfordringer, så projektet både bliver en gevinst for erhvervslivet og en forbedring for borgernes hverdag.

Vi bør overhovedet ikke lægge mere asfalt – nogen steder overhovedet!
Folk køber bare flere biler, og kører frem og tilbage i een uendelighed. Til kræmmermarked, swingerklubber og andre kulturelle begivenheder.
Det er skruen uden ende.
Hvis Storebælt blev gratis, ville broen sande til i løbet af 14 dage, og så skulle vi også bygge een mere af dem.
Det er så moderne at smide planeten i alle ligninger for tiden.
Og hvis jeg også lige gør det, så kan du kun kun være enig med mig, medmindre du da er et ondt, miljøfjendligt menneske, som kun er udepå at maksimere din egen nydelse og komfort på bekostning af alle de mennesker som skal overtage planeten efter dig.
FØJ!
🤣
Ja du har rigtig meget ret i din forståelse af tingene men lad os finde ud af om vindmøllerne er til gavn for andre end aktionærerne og fabrikanterne bare for lige at starte et sted
De bliver mest til gavn for luftfarten.
Om lidt begynder de nemlig at fylde syntetisk diesel i flyene, som er lavet af ‘Overskuddstrøm’
Det vil få en del til at tage en ekstra flyvetur eller undlade at undvære samme, for nu er det pludseligt miljøvenligt at flyve.
Det falder meget få ind at den smule brændsel, istedet kunne bruges meget mere effektivt, mange andre steder.
Der er ingen tegn i dagens Danmark på, at vi har tænkt os at gøre ret meget for klimaet. Vi fortsætter som om intet er hændt!
Vi skal ikke bygge flere broer, tunneler eller motorveje mellem landsdele. Vi ødelægger store naturområder og forhindrer nytænkning og omstilling.
Ingen forsøger aktivt at arbejde for trafikale løsninger, der gavner miljøet og fremmer fællesskab og fælles ansvar.
Lad os nedlægge indenrigsflytrafik og bygge jernbaner, hvor togene kan køre over 200 km/t. Læg godstrafikken på jernbanen op ad motorvejene og lad små lastbiler transportere varerne indtil byerne.
Så bliver der rigelig plads på det eksisterende vejnet.
Jeg kunne blive ved!
Vi mangler politikere med visioner, der rækker længere end til næste folketingsvalg!
Som talt ud af min mund Karl Gustavsen.
Få nu udbygget det danske jernbanenet så det stiller op til de krav der naturligt er vokset.
For at lette trykket på motorvejsnettet omkring Fredericia, kunne det være en god ide, at se på alternative forbindelser over Lillebælt.
En mulighed kunne være fåborg als forbindelse, hvor der laves en motorvejs ring fra Middelfart over Assens til Fåborg, og videre over mod Svendborg og Nyborg, det ville kunne fjerne noget trængsel over fyn,
Der er en 3 spors motorvej tværs over Vestfyn til broen over Lillebælt og fra broen og til motorvejen deler sig mod vest og øst er der ligeledes en 3 spors motorvej. Så hvorfor tror man der er behov for en bro mere. Måske til cykler.
Tak!
Endelig et fornuftigt menneske tilstede.
Tror dælme vores lokal politikere er løbet tør for materialer til at synliggøre dem selv.
Hvis nogen virkelig gerne vil løfte byen og kommunen så gør den attraktiv for unge, unge familier og studerende.
Skab mere byliv, så Fredericia ikke ender som Kolding, hvis indre by er en død kartoffel.
Giv Fredericia noget som er værd at komme hertil for, istedet for bare at kigge om vi kan få 200.000 eller mere biler over Lillebælt om dagen.
Måske politikerne skulle spørge sig selv.
Hvorfor bo i Fredericia og hvorfor ikke.