SPORT. Der er gang i udviklingen hos Fredericia KFUM. Klubben har fået Lars Halling Bæk med i trænerteamet omkring ung-seniorholdet i serie 4, og med sig bringer han både lokal forankring, trænererfaring og en klar idé om, hvad der skal til for at fastholde unge spillere i overgangen til seniorfodbold.
For den nye assistenttræner handler opgaven ikke kun om kampe og point, men om at skabe et miljø, hvor fællesskab, fleksibilitet og fodbold går hånd i hånd, i en alder, hvor studier, fritidsjob og andre interesser hurtigt kan tage over. »Det bliver fedt. Jeg synes, det her projekt med at få startet nogle unge spillere op på seniorplan lidt tidligere, så overgangen bliver lettere, er mega fedt. Idéen er rigtig god,« smiler Lars.
Lokaldreng med fodbolden i kroppen
Lars er lokaldreng og har haft bolden tæt på fødderne, siden han var barn. Hele sin ungdomstid spillede han i Fredericia fF, inden han som seniorspiller tog en tur til Nørre Aaby. I slutningen af 20’erne sagde både kroppen og livet stop til den aktive karriere. Men fodbolden slap ham aldrig helt. »Jeg stoppede egentlig med at spille, da jeg var i mine slut 20’ere, og så startede jeg op som træner i 2023, sådan lige i ryggen af corona,« fortæller han om overgangen fra spiller til træner.
Trænerrollen blev ikke et tilfældigt sidespor, men begyndelsen på et forløb præget af kontinuitet og tætte relationer. Han overtog et hold, der dengang var U14. I dag er de U16 – og det er stadig ham, der står i spidsen for dem. »Det er jo U16 nu, de var U14 dengang. Men dem har jeg holdt på siden.«
Erfaringen fra ungdomsfodbolden tager han nu med sig videre i det projekt, Fredericia KFUM har sat i gang omkring overgangen fra ungdom til senior, og som Lars Halling Bæk bliver en del af.
Ung-senior – et tilbud, man vælger til
Ung-seniorholdet i serie 4 samler spillerne i en fase, hvor overgangen fra ungdom til senior for mange kan være svær at navigere i. Det er her, flere står midt mellem skole, arbejde og fodbold – og hvor behovet for fællesskab bliver tydeligt. »Det handler om at få skabt et tilbud, hvor de kan få en masse fællesskab, kammerater og nogle gode værdier,« forklarer Lars og fortsætter: »Samtidig er det jo også en aldersgruppe, som har rigtig mange andre ting i forhold til fritidsjob, studier og alt muligt andet.«
Derfor er det vigtigt, at fodbolden kan passes ind i hverdagen og ikke opleves som endnu en forpligtelse. »Det handler om, at vi skaber et tilbud, som man kan vælge til som vennegruppe,« siger han. »Hvis det er det, de vælger, så er det jo dér, det ofte lykkes.«
Interessen for holdet tyder allerede på, at behovet er til stede. Ifølge Lars har mere end 40 spillere givet tilsagn om, at de vil møde op, når træningen for alvor går i gang. »Jeg tror, det sidste, jeg hørte, var lidt over 40 spillere, der havde tænkt sig at dukke op,« fortæller han.
Opstarten er dog blevet en smule forsinket. Vintervejret har sat sine spor, og sne og glatte baner har betydet, at holdet ikke har kunnet komme i gang som planlagt. »Nu er vi jo lidt ramt af alt det her sne, så vi har ikke kunnet starte op på banerne, som planen var.« Forsigtighed er nøgleordet i den første fase. »Vi er nødt til at passe på, at vi ikke hiver skader, fordi underlaget er glat,« forklarer han og peger på, at situationen også har påvirket hans U16-hold, hvor træningen i øjeblikket må klares med kortere indendørspas for overhovedet at holde gang i aktiviteterne.
At give noget tilbage
Selvom opstarten har været præget af vintervejr og udsættelser, er motivationen intakt. Det er lysten til at give noget videre, der driver Lars Halling Bæk i trænerrollen. »Det her med at kunne give tilbage, det er det, der driver værket,« siger han og uddyber så: »Jeg har selv spillet siden jeg var fem-seks år, og at kunne give noget tilbage af alt det, jeg selv har fået gennem tiden, det betyder virkelig meget.«
Han engagerer sig også i DBU’s fodboldskoler og andre initiativer, og glæden ved arbejdet med de unge spillere er ikke til at tage fejl af. »Jeg synes, det er enormt givende, når man kan se glæden i øjnene på de unge, og som er den samme glæde, som jeg selv havde og stadig har.« For fodboldtræneren handler det især om det fællesskab, sporten kan skabe. »Det er fællesskabet og det frirum, sporten giver. Og det gælder jo uanset hvilken sport, man dyrker. I mit tilfælde er det fodbold.«
Derfor har vinterpausen også føltes lang. »Ja, er du sindssyg. Den har været lang pausen,« siger han med et grin, da snakken falder på opstarten igen. »Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og få lært drengene ordentligt at kende.«
Allerede inden julepausen nåede han at kigge forbi og se holdets sidste træninger, blandt andet for at få en fornemmelse af, hvad han sagde ja til. »Der var en rigtig god modtagelse allerede der, og nogle af drengene kender mig lidt i forvejen,« fortæller han. »Så det føles som et godt sted at starte.«
