En lokal startup fra Fredericia vil bruge gamification og borgerengagement til at løse et af kommunernes største vedligeholdelsesproblemer. Nu står RabbIT Data foran en afgørende pitch hos Innovationsfonden – og potentialet rækker langt ud over energisektoren.
Den danske energisektor står over for en voksende udfordring. Infrastruktur bliver ældre, vedligeholdelsesbudgetterne er under pres, og kommuner og forsyningsselskaber kæmper for at skabe tilstandsdata i et omfang, der kan forhindre brande, svigt og unødvendigt høje omkostninger. Samtidig er arbejdskraften knap, og meget af det rutineprægede tilsynsarbejde kræver teknisk personale, der i forvejen er i underskud. Midt i det landskab står en lokal iværksætter fra Fredericia med et bud på en løsning, der er lige dele lavteknologisk, nytænkende og forbløffende effektiv.
Elisabeth Jørgensen er medstifter af virksomheden RabbIT Data – et navn, der udspringer af idéen om digital datindsamling som en form for skattejagt. Konceptet bygger på en tanke, der blev født i energibranchen: Hvis man kan få millioner af mennesker til at jagte digitale monstre i Pokémon GO, kan man måske også få helt almindelige borgere eller medarbejdere til at jagte data om den kritiske infrastruktur, der står spredt ud over Danmark.
Idéen stammer oprindeligt fra hendes medstifter, Lars, som hun mødte gennem netværksmøder i energibranchen. »Ideerne er opstået inde i min partner, som også er founder i virksomheden. Vi kommer begge to fra energibranchen,« fortæller hun. Gennem samtaler lærte hun om et voksende problem: Forsyningsselskabet N1 i Esbjerg havde omkring 280.000 kabelskabe – men mødte dem kun fysisk en gang hvert 15.-30. år. Risikoen for brande eller tekniske fejl var åbenlys. »Det var altså lidt problematisk af flere grunde. Den første er, at der kunne være et alvorligt risiko for brænden, når du kun ved noget om dine ting hvert 15. år.«
Det blev startskuddet til eksperimentet, der i dag er fundamentet for RabbIT Data. Lars udviklede en simpel app, som gav medarbejderne mulighed for at indsamle data om kabelskabe i deres fritid. Det var her, konceptets storhed viste sig. »Det blev et kæmpe hit. De nåede at besøge hver eneste af de der kabelskaber, næsten alle sammen i de første år. Og det, der overraskede dem, var, hvor meget medarbejderne gik op i det.«
Engagementet var ikke kun professionelt, men også socialt. Medarbejderne begyndte at konkurrere indbyrdes – der blev udviklet interne vandrepokaler, og der opstod små gamification-elementer, længe før ordet blev en strategisk floskel i erhvervslitteraturen. »Giv pokalen ud hver måned for den, der havde samlet flest… Og det er der, hvor vi tænkte, det skal vi gøre noget mere ud af det her, netop den der Pokémon GO-gamification.«
For Elisabeth Jørgensen blev idéen til et karrieremæssigt vendepunkt. Hun havde arbejdet ti år i Ørsted, men stod pludselig uden job, da virksomheden blev ramt af finansielle problemer. »Jeg blev fristillet. Og det var der, hvor jeg tænkte, jamen hvis man nogensinde skulle prøve at være selvstændig. Så er det nu.« Da hun allerede var blevet fanget af idéen, virkede beslutningen pludselig logisk. »Det var bare et spørgsmål for at få Lars overbevist om at gøre det med mig. Og den var han med på.«
Mens idéen er enkel, er konsekvensen potentielt enorm. Kommuner og forsyningsaktører bruger i dag tusindvis af arbejdstimer på manuel inspektion af kabelskabe, gadelamper og andre såkaldte gademøbler. Ifølge Jørgensen kan RabbIT Data reducere vedligeholdelsesomkostningerne med op til 90 procent. Pointen er ikke, at teknisk arbejdskraft bliver overflødig – men at den kan bruges langt mere målrettet. »98 procent af den tid, de kører på landevej i bil og kigger på ting, der egentlig ikke er noget galt med, det kan vi bruge på en anden måde. Og vi ved også, hvor vi skal sende dem, hvor der er noget galt.«
For borgerne betyder det stille forventet vedligeholdelse af det nære miljø – færre brande, færre fejl, færre nedbrud. For kommunerne betyder det bedre beslutningsgrundlag og lavere udgifter. For medarbejdere og frivillige betyder det en ny måde at engagere sig i lokalsamfundet på.
Men at udvikle produktet har ikke været den største udfordring. Det var driften. »Udfordringen er nok det, at vi i dag også har startet en virksomhed fra… Så altså egentlig at udvikle løsningen har ikke været så svært, fordi Lars har prøvet det, og vi kendte problemet. Men det er ligesom at få virksomheden til at bestå. Alt fra salg til marketing til de slags ting havde vi aldrig prøvet før.«
Det er også grunden til, at RabbIT Data nu står foran en afgørende milepæl: Pitchrunden hos Innovationsfonden. De har før søgt – uden at komme videre. Denne gang er de blandt kun 16 virksomheder, der får lov at præsentere deres idé. »Vi er egentlig meget glade for at komme så langt nu. Og håber selvfølgelig, at det kommer til at gå,« siger hun.
For Jørgensen personligt betyder det meget mere end startup-jargon og investorkapital. »Det er vildt sjovt. Jeg tror på vores løsning. Jeg har siddet på samme problemstilling, så jeg ved godt, at der er behov for det her. Der er ikke nogen, der gider gå ud og sælge noget, som ingen har behov for.«
Men noget andet driver hende mindst lige så meget: Menneskers reaktioner på de små spilmekanismer, der er bygget ind i appen. »At se i vores test, hvordan folk bliver helt fanget og begejstret af noget så simpelt som… den der ‘den, der registrerer 70 i dag, er med i et lodtrækning’. Og lige pludselig er folk vilde af det.« Hun beskriver medarbejdere, der stolt fortæller: »Var du ude at jagte skab i går?« og griner. »Det er virkelig noget, der får mig til at smile.«
Et marked i opbrud – og en løsning i tiden
RabbIT Data befinder sig i krydsfeltet mellem borgerinnovation, vedligeholdelsesteknologi og kommunal effektivisering. Det er et område, hvor efterspørgslen kun forventes at vokse. Klimatilpasning, stigende kompleksitet i infrastrukturen og pres på de kommunale budgetter gør datadrevne beslutninger til et nødvendigt redskab.
Hvis virksomheden får investering fra Innovationsfonden, kan den bevæge sig fra pilotprojekter til udrulning i stor skala. For markedet vil det betyde en ny måde at organisere vedligeholdelse på. For kommunerne vil det kunne frigøre både tid og ressourcer. For Danmark kan det betyde bedre og mere sikre lokalsamfund – skabt i fællesskab med borgerne selv.
