Fredericias beliggenhed byder på smukke kyster og strande, MEN, byen står over for en udfordring, der ikke kun er lokal, men global. Fredericias kyster og strande er under stærk nedbrydning. Kyst- og klimasikring er et nøgleord i en tid, hvor klimaforandringerne viser sig med øgede nedbørsmængder og stærke østenvinde. Naturkræfterne tester byens infrastruktur, på kyster og strande til veje og cykelstier.
Det er ikke længere et spørgsmål om, der skal handles, men hvordan, med hvad og hvornår, uanset kostprisen er det bedre at forebygge end reparere. Det er ikke kun et spørgsmål om æstetik eller rekreativ værdi; det handler om at beskytte byens fundament og borgere mod de uforudsigelige konsekvenser af klimaforandringerne.
Østenvinden, en påmindelse om naturens ubarmhjertighed, den æder sig ind på land og stiller krav om en ny form for robusthed og forberedelse. Nedbørsmængderne får klint og skrænt til at blive porøst med sætninger, bølger spiser af kysten.
Opbrudte veje og cykelstier fortjener mere end blot en lappeindsats. Livslinjerne i Fredericias daglige liv, der forbinder mennesker, erhvervsliv, steder og oplevelser. Et nyt slidlag er ikke kun en opgradering, men en nødvendighed der sikre sikker og tilgængelig transport for alle byens borgere. Se fremad og forberede infrastrukturen på nuværende og kommende udfordringer.
Gør det rigtig første gang. Kombinerer genbrugsmaterialer som plast, gummi, genbrugs asfalt mv. med energieffektive fremstillingsmetoder, gør sort grønt.
Der er mange love, regler og investeringsmuligheder.
Nationale love og retningslinjer som Kystbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Planloven mv. skal tænkes ind sammen med nationale organisationer og myndigheder som: Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og så er der lige de internationale love og aftaler: EU’s oversvømmelsesdirektiv og habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
Internationale organisationer som Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC): Selvom IPCC ikke er en organisation, som kommuner direkte samarbejder med, leverer de vigtig forskning og retningslinjer om klimaforandringer, som kan informere kystsikringsstrategier.
Verdensnaturfonden (WWF) og andre NGO’er: Kan tilbyde ekspertise og støtte til projekter, der sigter mod at beskytte kystområder på en bæredygtig måde.
Omkostninger og investeringer læs her: https://www.klimatilpasning.dk/media/1887277/samfundsoekonomiske-konsekvenser-af-oversvoemmelser-og-investeringer-i-klimatilpasning.pdf
I Liberal Alliance ser vi en kommune der tænker klimasikringen i her og nu løsninger. Tiden er nu til en 5 til 10 årig investerings og handlingsplan der starter nu.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.