EU-lovgivning stiller fra 2030 krav om, at større skibe i fast rutefart til større havne skal kunne tilslutte sig landstrøm. Fredericia Havn er blandt de danske havne, der arbejder på at leve op til reglerne, men den grønne omstilling bliver kun delvis.
Når skibe lægger til kaj, fortsætter motorerne ofte med at brænde fossile brændstoffer for at opretholde strømforsyningen om bord. Det medfører både CO2-udledning og luftforurening, som kan være til gene for både havnearbejdere og beboere i nærområdet. Men med en ny EU-lovgivning skal større havne som Fredericia fra 2030 tilbyde landstrøm til visse typer skibe, så de kan slukke motorerne og i stedet få deres strømbehov dækket fra elnettet.
Fredericia Havn er en af landets vigtigste logistikknudepunkter og har derfor længe været en del af de nationale diskussioner om havneinfrastruktur og grøn omstilling. På et udvalgsmøde præsenterede ADP A/S, der driver havnen, en status på arbejdet med at etablere landstrømanlæg.
– ADP følger EU-afgørelsen, der siger, at man fra 1. januar 2030 skal tilbyde landstrøm til containerskibe, Ro/Ro-skibe og passagerskibe, hvis de har over 100 årlige anløb for containerskibe, 40 for Ro/Ro-skibe og 25 for passagerskibe. Vi er over begge på containerskibe og Ro/Ro-skibe, men vi er ikke over på passagerskibe. Og det kan man sige er lidt ærgerligt, fordi man kan ikke etablere landstrøm til krydstogtskibe, hvis der kun kommer 25-30-50 skibe, og vi ligger lavere, så vi får ikke landstrøm til passagerskibe, men det gør vi til containerskibe og Ro/Ro-skibe, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget og medlem af ADP A/S’ bestyrelse.
Store investeringer kræves til etablering af landstrøm
At etablere landstrøm kræver store investeringer i infrastruktur. Det indebærer installation af højspændingskabler, specialudstyr til omformning af strømmen og tilslutningsmuligheder direkte ved kajen. I Fredericia forventes anlægget til containerskibe alene at koste 55 millioner kroner.
Anlæggene vil efter planen stå klar allerede i 2025, men frem til 2030 vil det være frivilligt for rederierne at bruge dem.
– Vi kan ikke kræve, at rederierne bruger det, før lovkravet træder i kraft. Indtil da er det frivilligt. Vi ved, at DFDS-skibet ikke er ombygget til landstrøm endnu, i hvert fald ikke umiddelbart, så der er en omstillingsperiode frem mod 20230. Det samme gælder for containerskibene, hvor vi forventer at være klar i god tid inden fristen. Men vi ved også, at vi ikke kan kræve, at containerskibene tager landstrømmen før 2030, siger formanden.
Landstrøm vil kun dække en del af skibstrafikken
Selvom landstrøm er en del af den grønne omstilling, vil det kun dække en begrænset del af den samlede skibstrafik.
– Der er en plan for det, men vi må også erkende, at det ikke ændrer alt på havnen. For når det kun er containerskibe og Ro/Ro-skibe, der får landstrøm, betyder det samtidig, at bulkskibe, der håndterer olie, skrot, korn, soja og træpiller, ikke er omfattet af EU-lovgivningen, og vi kan derfor ikke kræve, at de får landstrøm – heller ikke fra 2030. De udgør faktisk omkring 75 procent af vores kajtid, mens de store energiforbrugere, containerskibe og Ro/Ro-skibe, kun dækker 25 procent, påpeger Tommy Rachlitz.
Det betyder, at mens landstrøm vil reducere en del af havnens samlede CO2-udledning, vil en stor andel af skibene fortsat være afhængige af fossile brændstoffer, når de ligger til kaj.
Spørgsmålet er, om EU’s krav om landstrøm senere vil blive udvidet til at omfatte flere skibstyper. Indtil videre er det kun de skibe, der ligger i fast rutefart og opfylder de fastsatte minimumskrav for anløb, der bliver omfattet.
For Fredericia Havn betyder det, at en stor del af skibene, særligt bulkskibene, fortsat vil bruge deres motorer ved kajen, da de ikke er forpligtede til at tilslutte sig landstrøm.
– Så der er stadig et stykke vej, før vi er i mål og har fjernet al motorstøj fra havnen, det må vi erkende, afslutter Tommy Rachlitz Nielsen.
