I november 2024 rettede Fredericia AVISEN en forespørgsel til Fredericia Kommune om, hvorvidt der forelå trafikplaner for det omfattende gravearbejde, der har præget og stadig præger kommunen. Svaret var, at der findes ikke nogen trafikplaner for de omfattende vejarbejder, der har påvirket trafikafviklingen i flere områder. Dette bekræftes af leder af Vej & Park, Ditte H. Nielsen.

Sagen begyndte med, at Fredericia AVISEN rettede henvendelse til kommunen for at få indsigt i, hvordan man havde håndteret trafikafviklingen i forbindelse med det mangeårige gravearbejde i Fredericia. Forud for gravearbejderne havde man ventet en form for planlægning, der kunne sikre, at trafikken kunne ledes effektivt og uden for store forsinkelser, mens arbejderne udførte deres opgaver. Men det, der blev afsløret, var, at den nødvendige trafikplanlægning slet ikke var blevet udarbejdet.

I første omgang blev opgaven om at få trafikafviklingsplanerne på plads sendt videre til Rasmus Overgaard, der dengang var ansvarlig for vejingeniørarbejdet. Men i stedet for en hurtig løsning trak sagen i langdrag. Den 10. december 2024 oplyste Overgaard, at han var i gang med at trække trafikafviklingsplanerne for de pågældende vejarbejder. Han forklarede, at det er et krav for at få godkendt en graveansøgning, at der vedlægges en omkørselsplan, og at kommunen derfor ville vurdere, om omkørslerne kunne lade sig gøre, samtidig med at andre vejarbejder blev taget i betragtning. Politiet, blev det oplyst, ville blive underrettet om arbejdet, men ville ikke blive involveret i selve omkørselsplanlægningen.

– Politiet bliver ikke inddraget i omkørsler, de bliver underrettet, så at de er orienteret om arbejdet jf. bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejde mv., skrev Overgaard.

Denne udmelding skulle vise sig at blive et af de første tegn på forvirring i sagen. Fredericia AVISEN fulgte op på sagen, og efter flere henvendelser til kommunen samt aktindsigtsanmodninger hos politiet, afslørede det sig, at der hverken var en godkendt omkørselsplan eller dokumentation for politiets kendskab til det omfattende vejarbejde.

I midten af februar 2025, efter flere måneder med manglende opklaringer, meddelte Ditte H. Nielsen, at Rasmus Overgaard ikke længere var ansat i stillingen som vejingeniør. Ifølge Nielsen var opgaven blevet “faldet ned mellem to stole”, og derfor eksisterede der ikke de trafikplaner, som Fredericia AVISEN havde anmodet om.

Det er ikke kun kommunen, der ser udfordringer i dette forløb. Det er også et alvorligt problem for de lokale borgere, der dagligt har oplevet forsinkelser og trafikale udfordringer på grund af det omfattende arbejde, uden at der har været nogen officiel trafikplan, der kunne lette situationen. Fredericia AVISEN har løbende haft dialog med kommunen og fået indblik i de vanskeligheder, der har været forbundet med afviklingen af de omfattende vejarbejder.

I forbindelse med sagen har Fredericia AVISEN forsøgt at få indsigt i, om politiet var blevet informeret om de trafikafviklingsplaner, som kommunen ikke kunne fremvise. Det har dog været umuligt at få indsigt i, da en anmodning om aktindsigt hos politiet blev afvist. Dette skaber yderligere usikkerhed om, hvorvidt politiet blev ordentligt orienteret om de problemer, som det massive gravearbejde kunne skabe for trafikken i kommunen.

I forbindelse med sagen har Fredericia AVISEN forsøgt at få indsigt i, om politiet var blevet informeret om de trafikafviklingsplaner, som kommunen ikke kunne fremvise. Det har dog været umuligt at få indsigt i, da en anmodning om aktindsigt hos politiet blev afvist

Konklusionen er, at Fredericia Kommune ikke har dokumenteret skriftligt, hvordan trafikafviklingen skal håndteres under det massive gravearbejde, der har været og stadig pågår.

0 0 stemmer
Bedømmelse
Følg kommentarer
Notifikation på
guest
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer