Avisen

fredericiaavisen.dk › Sport

Fredericia fF er sikret oprykning

Fredericia fF er sikret oprykning

Fredericia fF sikrede sig i fredags oprykning til Jyllandsserien 1, hvilket betyder, at de kommer til at spille med om oprykning til Danmarksserien.

Fredericia fF har været suveræne sæsonen igennem, og i de hidtil spillede 11 kampe i forårssæsonen, har de blå fra Madsby Enge vundet ti. Kun i udekampen mod Sædding er det blevet til et nederlag.

Nederlaget blev der netop rettet op på i fredags, da BK Klitten var modstanderen på udebane i fjerdesidste spillerunde. Allerede ti minutter inde i kampen kom Fredericia fF på sejrskurs, da Martin Meins bragte fFf foran på oplæg af Mathias Jacobsen.

Med en halvtimes tid tilbage af opgøret fordoblede Jonas Jacobsen føringen til Fredericia fF og med syv minutter igen blev sejren slået fast, da Nicolas Ionut Pribag scorede til 3-0, der blev kampens resultat.

Dermed kan Fredericia fF ikke længere hentes af Sædding på andenpladsen. Sædding har to kampe tilbage, og med otte point op til F’erne, er det ikke matematisk muligt for dem at hente Fredericia-mandskabet.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Birksø holdt FC Fredericia i live, men de sidste 30 til 40 meter mangledePolitikerne sætter sig i kørestolene til DM i kørestolsrugbySander stillede sig i målet for at slippe for at løbe: Det viste sig at være en ganske god beslutningKaya Jørgensen fra FHK er udtaget til U17-landsholdet