Fredericia er blandt de kommuner i landet, der bruger mest på specialområder
KOMMUNALT. Fredericia Kommune brugte sidste år 19.110 kroner per indbygger på de specialiserede social- og undervisningsområder. Det er 10. højest blandt landets 98 kommuner og omkring 3.600 kroner mere end landsgennemsnittet på cirka 15.500 kroner. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på tal fra Danmarks Statistik og KL.
I resten af Trekantområdet og på Vestfyn ligger udgifterne markant lavere. Kolding brugte 14.390 kroner per indbygger, Middelfart 14.220 kroner og Vejle 12.810 kroner. Fredericia bruger dermed knap 6.300 kroner mere per indbygger end nabokommunen Vejle.
Ifølge AE er udgifterne til de specialiserede områder steget fra cirka 80 milliarder kroner i 2018 til cirka 93 milliarder kroner i 2025 på landsplan. Det betyder, at 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter i perioden er gået til specialområderne. Den største post er botilbud, der står for cirka 27 milliarder kroner og for 40 procent af stigningen. Det er næsten dobbelt så meget som det specialiserede skoleområde, der koster cirka 15 milliarder kroner.
Forskellene mellem kommunerne er store. Lolland Kommune bruger 26.490 kroner per indbygger, mens Dragør bruger 10.900 kroner.
»Nogle kommuner har over dobbelt så høje udgifter til specialområder som andre«, siger Lars Andersen, direktør i AE.
Han peger på, at udgifterne påvirker resten af den kommunale service.
»Når udgifterne på specialområderne vokser, er der færre penge til de almene områder, som også trænger til investeringer«, siger han.
Ifølge AE har serviceudgifterne per indbygger haft negativ realvækst i 46 kommuner, når de specialiserede områder ikke regnes med. Medregnes specialområderne, gælder det 27 kommuner. AE mener, at staten i højere grad bør tage højde for den enkelte kommunes udgifter, når tilskuddene fordeles.
»Der kan være stor forskel på, hvor mange borgere med særlige behov, hver kommune har«, siger Lars Andersen.
Han advarer om, at besparelser på de almene områder kan få konsekvenser på længere sigt.
»Det kan betyde, at endnu flere kan få behov for specialtilbud i fremtiden«, siger Lars Andersen.
