Dominic J. Stevenson, født i Nottingham, England, har altid haft en rejsende i sit hjerte. Nu kalder han dog den rolige by Fredericia, Danmark, for sit hjem. For Stevenson og hans polske kone markerer denne danske by det sjette stop på deres internationale rejse.
Stevensons kærlighed med Danmark begyndte uventet. I 2018, mens han boede i Tyskland, stødte han og hans kone på forhindringer i deres forsøg på at blive gift på grund af bureaukratiske komplikationer.
– Ja, vi valgte at flytte fra Tyskland til Danmark af mange grunde. Min polske kone og jeg boede i Tyskland, men vi stødte på hindringer, da vi forsøgte at blive gift der, fordi ingen af os er tyskere. Vi søgte efter en enklere løsning og fandt ud af, at det var langt lettere at gifte sig i Danmark. Så vi kom hertil for fem år siden for første gang. Vi blev gift her i marts, med København dækket af sne – det var utroligt romantisk. Vi spadserede gennem byen i vores bryllupstøj, tog frakker på og af for at tage billeder. Det var en uforglemmelig oplevelse, forklarede Stevenson.
Men det var mere end de pragmatiske ægteskabslove, der fangede parret. Da de udvekslede løfter i den sneklædte by København, begyndte charmen ved det skandinaviske land at udfolde sig for dem.
Forelskede sig i landet
I 2019 genbesøgte parret Danmark, deres nysgerrighed var vakt. De drog på ferie til forskellige byer, herunder Aarhus, København og Silkeborg. Samtidig udforskede de ind- og udfald af Danmarks sundheds- og uddannelsessystemer, lagde grundstenene for deres fremtidige familie.
– Danmark greb os på en måde, vi ikke havde forventet. Fra de snedækkede gader i København, hvor vi blev gift, til de historiske voldanlæg i Fredericia, som vi nu kalder hjem, er hver by vi har besøgt, et nyt kapitel i vores danske eventyr. Det er en dyb forbindelse vi har til Danmark. Livsstilen her er utrolig tiltalende. Der er en balance mellem arbejdsliv og fritid, som vi ikke har oplevet andre steder. Fællesskabsånden, det at hjælpe hinanden, er noget, der er indlejret i den danske kultur, og det har gjort et dybt indtryk på os, det var en markant kontrast til det, vi var vant til, siger han med et smil.
At lære dansk viste sig dog at være en smule op ad bakke for parret. De fandt oprindeligt sproget hurtigt og komplekst.
– At lære dansk var noget af en mundfuld for os. Det føltes ligesom at prøve at drikke fra en brandslange – hurtigt, heftigt og totalt uoverskueligt. Men med tiden, er vi blevet mere fortrolige med sproget, griner Stevenson.
De tog beslutningen om at flytte til Danmark i 2020, drevet af appellen af et køligere klima og et mere afslappet tempo i livet. Men deres flytteplaner blev sat på hold på grund af den globale pandemi og Stevensons kones arbejde i Tyskland. Men, i slutningen af 2021, åbnede der sig et vindue af mulighed. Hans kones chef gav grønt lys for hendes anmodning om overførsel, hvilket tillod hende at arbejde på afstand med den tyske afdeling.
– Det var som om Danmark kaldte på os. Vi vidste, at der var et kontor her, i slutningen af 2021, spurgte min hustru om muligheder for at arbejde fra Danmark, under corona havde man set, at folk kunne arbejde hjemmefra uden problemer, så hun arbejder stadig hos den tyske afdeling, men sidder på kontoret her. Så det er sådan, vi gjorde det muligt at flytte hertil. Samtidig kan jeg forfølge min drøm om at udbygge mit kunstneriske liv, siger en glad Stevenson.
En mand med mange talenter
Stevenson, der nu er i midten af fyrrerne, gennemgik også selv et professionel skifte fra en karriere i undervisningen til fuldt ud at omfavne sin passion for at skrive. Nu, i roen i Fredericia, dedikerer han sig til det skrevne ord, udgiver bøger, artikler og kunstneriske portrætter.
– Jeg underviste til og med sidste år, men da den ene af mine klasser ophørte, følte jeg, det var tid til en forandring. Jeg har allerede publiceret bøger og skrevet for diverse medier. Så jeg besluttede, at det var på tide fuldt ud at omfavne min rolle som skribent og kunstner, forklarer Dominic Stevenson.
Danmark, dets folk og dets kultur, er i hjertet af hans skabelser. Et af hans seneste værker var et portræt af Trina Dyrholm, som han beundrer dybt.
– En kvinde med spektakulær charme og kraftfuld energi, en person, der kan efterlade et varigt indtryk i ethvert rum, hun træder ind i. Hun er en skuespillerinde, der udviser værdighed, hvilket er tydeligt i hendes roller og skuespiltalent. Dame Judy Dench, den anerkendte britiske skuespillerinde, er en anden figur, der udstråler en lignende aura, beskriver Dominic Stevenson.
Stevenson begrænser sig ikke til verdenen af dansk film, han afslørede sin hensigt om at skrive om andre berømte danske personligheder, herunder den berømte fodboldspiller Christian Eriksen.
– Eriksens nærdødsoplevelse på fodboldbanen var en vækkelse for alle. Men den måde, landet forenede sig i den krise, var utroligt bevægende. Det var en attest til fællesskabsånden, vi havde følt siden vores første besøg i Danmark, forklarer han.
Fredericia, med dens beroligende vand og historiske volde, var et bevidst valg for parret. De foretrak roen i en mindre by frem for travlheden i store byer som København eller Aarhus. Stevensons kone arbejder på et kontor, hvor dansk er hovedsproget i kommunikationen, hvilket giver dem begge daglig immersion i sproget og kulturen.
På trods af at være englænder, er Stevenson optimistisk omkring at kunne føre fremtidigt arbejde og interviews på dansk.
– Min kone befinder sig i en unik situation, hvor hun arbejder på et kontor, hvor hun er den eneste ikke-dansktalende. Det giver hende en enestående mulighed for at være omgivet af det danske sprog hele dagen. I takt med at vi falder til her i Fredericia, er jeg begyndt at se frem til muligheden for at kunne udføre fremtidigt arbejde interviews på dansk. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan føre en hel samtale på dansk, det er et udfordrende sprog, men jeg er fast besluttet, fortæller Dominic Stevenson med et smil.
Følelsen af hjem
Stevenson og hans familie har ikke bare har pakket flyttekasserne og er skiftet til en dansk adresse; de har taget Danmark og Fredericia til sig, de knokler med sproget, de holder af den danske kultur og har taget det danske fællesskab ind. De har oplevet en hel masse forskellige kulturer, men alligevel, ser det ud til, at de har fundet deres egen “hygge” – den der helt særlige danske følelse af at være godt tilpas – lige her i Fredericia.
Deres historie er livsbekræftende, fordi den viser, at man kan finde sig til rette, udvikle sig og føle sig hjemme, selvom man befinder sig et helt nyt og ukendt sted. Stevensons minder om, at hjem ikke bare er der, hvor du bor; det er en følelse, det er den kultur, du er en del af, det er det fællesskab, du indgår i, det sprog, du taler – det er dér, hvor du føler dig mest i balance.
– Har man undervejs fået den tanke at et af mind portrætter kunne være spændende, så skal man endelig række ud på min mail, afslutter han.
