Klokken er 05:50 lørdag morgen. Mens de fleste stadig ligger under dynen, har Betina Greve allerede snøret skoene og sat kaffe over. Det er stævnedag. Indoor Liga Cup, Fredericia KFUMs traditionsrige indendørsfodboldstævne, ruller endnu en gang, og Betina er som altid på plads.
Vi møder hende på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nørre Allé, hvor morgenmaden til de unge spillere og trænere gøres klar. Hun fylder op, rydder af, hilser på de første, der dukker op, og skænker kaffe til de trætte ledere.
– Trænerne er de første, der går ombord i kaffen. Børnene kommer lidt efter, siger hun med et smil, mens hun sætter en ny kande over og tjekker, at alt er på plads til den travle dag.
Betina har været frivillig i Fredericia KFUM siden 00’erne, hvor hun startede som hjælper til det daværende Lillebælt Cup. Dengang blev hun spurgt af en klubleder, Ejvind, om hun ville hjælpe til.
– Siden da har jeg været her morgen, middag og aften, fortæller hun og understreger, at det efterhånden er blevet en fast del af hendes liv. Hendes engagement er ikke blot en fritidsaktivitet – det er en passion. I de senere år er man dog gået væk fra at være der om middagen, da der serveres sandwich i hallen i stedet
En stævnedag med fart på
Ved 8-tiden begynder de første fodboldpiger at bevæge sig mod Fredericia Idrætscenter, hvor kampene skal spilles. Betina pakker sammen, rydder de sidste borde af og gør klar til næste hold. Der er ingen tid til pauser, for tempoet er højt, og hun ved, at hvert minut tæller, når der skal holdes styr på hundredvis af deltagere.
– Det går stærkt. Der er run på, og vi skal sørge for, at alt kører, forklarer hun og kaster et blik mod indgangen, hvor de næste spillere er begyndt at strømme ind.
For Betina er det en stor glæde at hjælpe til ved pigestævnerne.
– De synes, det er sjovt, at jeg selv har spillet fodbold, fortæller hun.
Hun oplever dog en tydelig forskel på drenge- og pigestævner.
– Drengene laver mere fis og ballade, mens pigerne er anderledes i deres tilgang. De bliver også overraskede over, hvor meget mad der er at vælge imellem, siger Betina.
Hun griner og tilføjer, at pigernes reaktioner ofte er en blanding af forundring og begejstring.
Frivillighed – en mangelvare
Selvom Betina elsker at være frivillig, er det ikke altid lige nemt at skaffe nok hænder til opgaverne.
– Frivillige er svære at finde i dag. Folk melder sig, men nogle gange dukker de ikke op. Så må vi tage over og få tingene til at køre, siger hun og trækker på skuldrene.
Det er en realitet, hun og de andre faste frivillige ofte må forholde sig til. For mange er det svært at forstå, hvor meget arbejde der ligger bag afviklingen af et stævne. Hun har dog sat en personlig grænse.
– Ejvind har altid været en god mand for klubben, og jeg har lovet mig selv, at så længe han spørger, hjælper jeg. Hvis jeg en dag skal tilbage som træner, bliver det også kun her, siger Betina.
Hun forklarer, at hun med årene har fundet sin rolle som frivillig og ved, hvor hun gør den største forskel. Hendes indsats er ikke længere på banen, men bag kulisserne – og det er mindst lige så vigtigt.
En tradition, der fortsætter
Indoor Liga Cup afholdes tre gange om året, i november, januar og marts. Det er et samarbejde mellem Fredericia KFUM og Dalum, hvor Dalum står for det sportslige, mens KFUM håndterer det praktiske.
– Vi har arbejdet sammen i mange år, og det gør tingene lettere. Vi griber nogle gange ind, før den anden overhovedet siger noget, fordi vi tænker det samme,” fortæller Betina og understreger, at det langvarige samarbejde har skabt en stærk dynamik.
Men hvad sker der, hvis nogle af de faste frivillige en dag ikke længere kan være med? “Det er en udfordring. Derfor har jeg taget en veninde med i år for at lære hende op. Når man kender systemet, er det lettere at træde til,” siger hun og håber, at flere vil tage del i arbejdet fremover.
En livsstil, der giver mening
For Betina er frivillighed mere end en pligt – det er en livsstil.
– Så længe jeg synes, det er sjovt, fortsætter jeg. Hvis jeg en dag føler, at vi knokler for meget, fordi der mangler folk, eller hvis det ikke længere er sjovt, så stopper jeg, fortæller Betina.
Indtil videre er det dog stadig en fornøjelse.
– Vi griner, vi hygger os, og vi gør en forskel. Og jeg gør det også for Ejvind. Han har altid været en klubmand, og jeg vil gerne give lidt tilbage, siger hun.
Hun ser rundt i lokalet, hvor de sidste ting er ved at blive pakket ned for denne omgang. Kaffemaskinen er slukket nu, og skal først være klar igen søndag morgen, hvor det hele gentager sig – og der står Betina Greve klar igen.
