Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Krimi

Forsøg på indbrud i villa på Thorsvej i Fredericia

Forsøg på indbrud i villa på Thorsvej i Fredericia

KRIMI. En villa på Thorsvej i Fredericia var mandag aften mål for et indbrudsforsøg. Det var den eneste hændelse, Sydøstjyllands Politi havde med fra Fredericia på dagens døgnrapport.

Forsøget fandt sted mellem klokken 19.15 og 21. En gerningsmand havde forsøgt at bryde et vindue op, og politiet kunne efterfølgende konstatere opbrydningsmærker ved vinduet på cirka 12 millimeter i bredden. En sensor på ejendommen var desuden deaktiveret og revet ud af væggen.

Det lykkedes dog ikke gerningsmanden at skaffe sig adgang til boligen, og der blev ikke stjålet noget.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

Del artiklen

Læs også

Tyv knuste rude og snuppede dyre briller fra udstillingsvindueKvinde på 33 råbte højt om politiet midt på nattenVilla udbrændt i Gårslev i natNattepatrulje fandt peberspray på mand