Flere borgere og erhvervsdrivende i Fredericia har rettet henvendelse til AVISEN, om byen får value for money, når det kommer til Fredericia Kommunes årlige tilskud til Fredericia Musicalteater. Ja, lyder svaret fra musicalteatrets formand Grete Højgaard, som dog erkender, at man kæmper med fortiden på enkelte parametre.
I vinterferien har der været propfyldt i den lille sal på Fredericia Musicalteater. Den populære forestilling, De tre små grise, har spillet for fulde huse. I et afbræk mellem to forestillinger har AVISEN sat Fredericia Musicalteaters formand, Grete Højgaard, stævne i teater-foyeren til en snak på baggrund af en artikel, som blev bragt for nylig med politikernes holdning til Fredericia Kommunes støtte til Fredericia Musicalteater. I alt støtter kommunen Fredericia Musicalteater med 15,485 millioner kroner.
– Kommunen har vist, at de gerne vil musicals, og det afspejler det. Kunst er ikke noget man handler med på den måde, og er noget man skal opleve. Om jeg er tilfreds med, hvad vi præsterer? Absolut. Man kan sagtens sætte et stykke op med, om man får noget ud af det, når man giver penge til det, og jeg synes vi får meget for det. Vi har lagt hånden på kogepladen og sagt, at vi har en forpligtigelse til at holde økonomien i orden, og det gør, at vi ikke har været villige til at starte stort ud, siger Grete Højgaard.
Højgaard fortæller, at man har taget mindre kendte forestillinge ind, og det er grundet et efterslæb renommemæssigt.
– Da Fredericia Teater var på deres højeste præsterede det virkelig godt. Vi startede efter, at det gik konkurs, og det er en problemstilling, der gør, at vi har svært ved at få de rigtige forestillinger. Når vi fortæller, hvilken adresse vi er fra, kan nogen slå op og se, hvor mange penge de har tabt på det gamle teater. Derfor skal vi ud at vise noget først. Vi har heldigvis været så dygtige at få gode anmeldelser og det gør, at vi kan komme tilbage og vinde tilliden, fortæller Grete Højgaard.
Et andet parameter er den menige borgers holdning til Fredericia Musicalteater. Flere tabte penge på billletter til det konkursramte teater.
– De henvendelse der kommer på den bane er faldende. Der er nogen, når vi får talt med dem, hvor de ender med at købe alligevel. Der er også dem, der ikke vil købe billetter. Vi forstår deres frustration, og det kræver tid at overbevise dem, siger Højgaard.
Noget af det, som det gamle Fredericia Teater gjorde, var at forlænge forestillingerne gang på gang. Det gjorde, at der ikke var så lang tid mellem opsætningerne, som der er i den nuværende konstruktion. Det vil blive ændret med tiden.
– Vi må erkende, at vi fejlvurderede situationen ved COME FROM AWAY. Den fik anmeldelser ,der var gode, og så ville folk købe billetter længere frem. Vi havde ikke skuespillernes tid efter, så vi kunne ikke forlænge perioden. Det man gjorde tidligere var, at man havde købt skuespillernes tid så man kunne forlænge forestillingerne, hvis det var aktuelt, og der var vi lidt konservative. Hånden på hjertet er jeg virkelig glad for de anmeldelser vi har fået, siger Grete Højgaard.
Noget af det, der virkeligt trak publikum i teatret tidligere var store opsætninger som Shu-bi-dua og Seebach. Der klinger de tidligere forestillinger, og kommende, ikke så meget i folkets øre.
– Der går to-tre år før vi kan producere sådan noget som Shu-bi-dua og Seebach. Det er noget man selv skal skrive, og de andre er noget vi kan arbejde videre på, da de er lavet, men det du (AVISENs udsendte, red.) nævner som eksempler, er noget der kommer tilbage,
Får byen noget ud af Fredericia Musicalteater?
Grete Højgaard har ikke en klar facitliste, når spørgsmålet går på, om der er ekstraomsætning på det til restaurationerne, når der er forestillinger. Førhen var der fulde huse, men meldingen går på, at det ikke er tilfældet mere.
– Jeg ved, at de har gavn af det, men om de har nok gavn, ved jeg ikke. Det er klart, at man ikke kan mærke det nok endnu. Man skal opfordre til at bruge teatret igen. Jo bedre vi bliver, jo bedre forestillingerne og jo flere mennesker kommer der. Vi skal alle hjælpe med at brede budskabet ud, siger Grete Højgaard og slår fast:
– Vi har lavet fejl. Jeg kan ikke pine noget specifikt ud. Der er hele tiden ting vi skal finde ud af. Vi får mange millioner kroner, som I skriver, men en stor del af det, er huslejen. Det ser større ud end det er, og når man bestemmer sig for musicals, er det virkelig dyrt.
Højgaard mener, at man i Fredericia har rammerne til at udvikle musicals på højt niveau, og grobunden er der til noget stort.
– Det vi skal være stolte er, at vi har fødekæden og kan skabe rammen. Vi har et akademi, kunstnere der har bosat sig i byen og det betyder noget for, at kunsten kan udvikle sig. Vi har mange hylder. Der sker mange ting i kommunen med kulturkasernen, hvor vi kigger på film, så jeg synes byen er godt i gang med at slå sig fast på det. Jeg oplever, at fredericianerne oplever vi vil forstå byen på kunsten, forklarer Musicalteatres formand.
Pt. er Fredericia Musicalteater på deres limit. Man kan ikke forvente at komme til at se flere årlige forestillinger med det nuværende budget.
– Det vi præsterer nu kan vi ikke mere for. Vi kan holde den på 3-4 forestillinger om året. Jeg vil gerne, hvis vi laver noget hverdagsagtigt fx én torsdag i måneden. Det er for at få et tilbud til os, der kommer hver gang. Vi vil gerne komme oftere, så man kan skabe en kultur med at komme her som fast musicalgænger så vi skaber en slags fankultur, siger Grete Højgaard.
Hun glæder sig over den aktuelle succes med De tre små grise.
– Vi har udsolgt til grisene, og det er skønt. Vi skal også lære de små at gå i teatret. Politikerne vil også gerne have vi udvikler ting til børnene, så det passer godt i tråd med det. Det kan så på den anden side sætte lidt en dæmper på noget af det andet, da vi skal bruge ressourcer på det til børnene, slutter Grete Højgaard.
Med de ord fra Grete Højgaard er fortællingen fra Fredericia Musicalteater, at det er vigtigt de får gode anmeldelser på den korte bane, men at de begrænses i udvalget af store forestillinger, da fortiden stadig skræmmer. Ude i fremtiden kan man til gengæld drømme en tid med velkendte, store forestillinger.
